Solbrændt 11-årig fik ødelagt sin ferie: Mor advarer nu om solcreme

09/08/2023 17:30

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
En 11-årig dreng fik ødelagt sin drømmeferie i Tyrkiet, efter at have fået kraftig solskoldning på trods af, at han var smurt ind i faktor 50, hævder mor.

Mest læste i dag

En smertefuld badeferie med tårer blev realiteten for familien Ellis fra Retford i Nottinghamshire, da de begav sig ud på den længe ønskede ferie for deres søn, Kainen Ellis.

Selvom sommeren byder på skønne øjeblikke, bringer den også sine egne udfordringer. Insektbid, hudafskrabninger og ikke mindst solskoldning. Kainen mærkede sidstnævnte på egen krop, da han fik en alvorlig solskoldning under ferien.

Det er The Sun, der rapporterer om dette.

Kainen's mor, Jessica Ellis, fortæller, at han dagligt blev smurt ind i Nivea Solcreme med faktor 50. Alligevel endte han med en alvorlig forbrænding efter en uge i solen på Eftalia Splash Resort i Antalya.

Det betød, at hans anden uge af ferien blev brugt på at "gemme sig" på hotelværelset, mens hans søskende, der brugte en anden solcreme, kunne nyde poolen.

Læger besøgte Kainen hver morgen på grund af de blærer, der opstod på hans hud.

Kainens mor er knust over, hvad der er sket med hendes søn, og hun advarer nu andre forældre om brugen af solcreme.

Selvom Kainens hud er blevet bedre, frygter familien, at der kan være permanente mærker tilbage på hans hud.

En talsperson fra Nivea udtaler, at de er i gang med at undersøge hændelsen og samarbejder med familien for at få en bedre forståelse af, hvad der er sket.

Jessica Ellis siger, "Dette var vores første ferie siden 2019, og det kostede £5.000 for os alle at tage afsted, men min søns ferie blev ødelagt. Han var fuld af blærer på arme og skuldre og i voldsom smerte."

Advarer mod velkendt mærke

Hun advarer mod det velkendte mærke og udtaler, "Jeg vil aldrig bruge den solcreme igen - det er et kendt mærke, og jeg er dybt skuffet."

Ifølge The Sun brugte moren Nivea Kids Solcreme Spray med faktor 50 på Kainens skuldre og arme.

Nivea-talspersonen udtaler, "Vi er i kontakt med forbrugeren for at forstå hændelsen bedre og indsamle relevant produktinformation til vores hastende undersøgelse... Vi gennemtester altid vores produkter for at sikre høj kvalitet og forbrugersikkerhed."

Endelig anbefaler Nivea-talspersonen, at man jævnligt påfører solcreme og søger skygge mellem kl. 11.00 og 15.00, når solen er mest intens.