Han hed Samuel Rouge og var 42 år. Denne mand forsvandt sidste år natten mellem 18. og 19. januar i Pyrenæerne. Det sidste spor af ham var hans nat i Col del Torn-refugiet, hvor temperaturerne nåede -10 grader, og hans udstyr var utilstrækkeligt.
Hans lig blev fundet af gendarmerne i begyndelsen af oktober sidste år. Der skulle derfor gå hele 10 måneder efter hans forsvinden, før liget af den 42-årige mand dukkede op, skriver La Dépêche.
Samuel var beboer i Olette, men oprindeligt fra Franche-Comté. Han var en natur- og friluftsentusiast, hvilket var grunden til, at han var taget ud i bjergene, skriver avisen. Efter hans forsvinden foretog CRS og gendarmerne eftersøgninger, men de var resultatløse.
Ved en tilfældighed blev hans livløse krop fundet den 2. oktober, hvilket var næsten 10 måneder efter hans forsvinden. En vandrer fandt en rygsæk og afleverede den til gendarmerne, hvilket førte dem på sporet.
Tæt ved Mas del Trapa-gæstehuset blev Samuel Rouges lig fundet i hans sovepose, fortæller L'Indépendant. Med andre ord, så er der også en god chance for, at Samuel har ligget død i sin sovepose i lang tid, inden han blev fundet.
Efter flere analyser konkluderede man, at offeret døde af kulde. Der blev holdt en mindehøjtidelighed for ham fredag den 10. november i Prades, og han blev begravet den 18. november i Franche-Comté.
Det er desværre ikke første gang, at man hører om sager som denne. Det sker tit, at folk farer vild i Pyrenæerne, hvorfor de aldrig kommer hjem igen. Det er naturligvis til stor smerte for de efterladte, der ikke altid får svar på, hvad der egentlig er sket med deres kære.