En politiaktion fra Denar (Specialiseret Narkotikabekæmpelses Enhed) resulterede i anholdelsen af en 35-årig mand og en 32-årig kvinde.
De to personer var blevet anklaget for at holde en 49-årig læge indespærret i en bolig beliggende i Vila Palmira, i Campo Grande. Desuden var de også blevet anklaget for at have tvunget ham til konstant at tage stoffer. Det skriver mediet TOP Mídia News.
Ifølge politioplysninger befandt offeret sig i et lille hus på ejendommen, under umenneskelige forhold, og blev tvunget til hele tiden at tage stoffer.
Ifølge lægens kæreste, forsynede parret ham med flere stoffer, hver gang han forsøgte at forlade stedet, og holdt ham konstant under påvirkning af narkotika.
Politiet har også oplyst, at lægen havde foretaget adskillige bankoverførsler som betaling for narkogæld og det påståede leje af værelset.
På stedet blev der beslaglagt forskellige former for narkotika. Blandt andet blev der fundet en relativt stor mængde kokain (66,70g), to portioner af marihuana (37,10g), en præcisionsvægt og adskillige telefoner.
Som følge af hændelserne blev der udfærdiget den tilsvarende Anholdelsesprotokol (APF) for narkotikahandel og ulovlig frihedsberøvelse, og det anholdte par blev naturligvis sendt i fængsel.
Anholdelsen fandt sted som et led i Operation Omega, der udføres permanent af DENAR.