Par gik ud for at spise og besluttede at købe et skrabelod - de vendte hjem som millionærer

20/06/2024 12:19

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Et par valgte lidt impulsivt at købe et skrabelod, da de var gået ud for at spise. Da de tog hjem, var de blevet millionærer.

Andre læser også

Et par fra Patterson i Californien gik ud for at spise tacos, som de havde gjort så mange gange før. De havde derfor ikke regnet med, at der skulle ske noget anderledes. Men det viste sig, at det skulle blive en dag, de sent ville glemme. Da de vendte hjem igen, var det nemlig som millionærer.

Dette er historien om Tim Dynes og hans kone, der besluttede sig for at tage på en taco-restaurant for at spise middag. Det var en restaurant, som de havde besøgt mange gange før, da det var et af deres foretrukne steder i lokalområdet.

På vej til restauranten besluttede de først at stoppe på tankstationen på den anden side af vejen, hvor de valgte at købe et skrabelod fra Californiens lotteri, rapporterede Fox 11 Los Angeles.

Mens han ventede på deres bestilling, skrabede Dynes skrabeloddet fra Diamond 8's Scratcher og indså, at han lige havde vundet en million dollars. Det svarer til næsten 7 millioner danske kroner, hvorfor det bestemt var en god investering for ham at købe det pågældende skrabelod.

Dynes blev følelsesladet, men fortalte Californiens lotteri, at han bevarede roen og ventede, indtil de var på vej hjem. Derfor fik hans kone også først nyheden lidt senere, end han selv gjorde, da han ikke ville skabe en scene på restauranten.

"Ingen vidste, at jeg havde vundet - ikke engang min kone, før jeg fortalte hende det på vej hjem," sagde han.

Manden afslørede også, at han ofte køber skrabelodder, men det er første gang, han vinder en stor præmie. Ejeren af G's Food Mart modtog også 5.000 dollars (ca. 34.800 kr.) for salget af skrabeloddet.