Sebastian Ilsøth
Mere end 130.000 mennesker har allerede skrevet under, da de ikke ønsker at skulle tilkobles det digitale ID.
Flere mennesker ønsker ikke at få deres hverdag overvåget. Alligevel er det netop frygten for øget kontrol og indgreb i privatlivet, der har fået titusindvis af borgere til at reagere.
Når emnet om digitale ID-kort kommer op, er mange skeptiske. Hvad sker der, når alle voksne pludselig bliver tvunget til at have et digitalt ID, der er centralt registreret, for at kunne bevise deres identitet? Kritikere advarer om, at det kan føre til et “kontrolsamfund”, hvor staten holder øje med borgernes mindste skridt.
En massiv modstand
Det er netop denne debat, der har fået mere end 130.000 mennesker til at underskrive en petition, der kræver, at indførelsen af systemet stoppes. Det store antal underskrifter betyder, at sagen nu skal tages op i parlamentet.
Ifølge dem, der står bag forslaget, drejer det sig om langt mere end blot digital identifikation. De frygter, at et nationalt digitalt ID kan blive brugt til at styre borgernes adgang til sundhed, arbejde, bolig og sociale ydelser.
130.000 briter siger nej
Sagen foregår i Storbritannien, hvor regeringens under Keir Starmer arbejder på at indføre et obligatorisk digitalt ID, som allerede har fået navnet “BritCard”.
Ifølge flere britiske medier, herunder LadBible, er planen, at kortet eller appen skal bruges af alle voksne borgere og forbindes med en central database.
Regeringen forsvarer forslaget med, at det vil kunne bekæmpe ulovligt arbejde, stoppe systemsvindel og gøre det nemmere for borgerne at få adgang til offentlige ydelser.
Overvågning eller et nødvendigt redskab?
Kritikerne er dog langt fra overbeviste. Organisationer som Big Brother Watch advarer om, at det kan føre til et samfund, hvor borgerne konstant skal legitimere sig digitalt – en slags “papirer, tak”-kultur i ny form.
Andre påpeger risikoen for hacking, datamisbrug og at staten får alt for meget kontrol over almindelige menneskers privatliv.
De 130.000 underskrifter betyder, at de nu har nået den milepæl, hvor parlamentet officielt skal tage stilling til sagen.
Dette kan sammenlignes med ‘Borgerforslag’ i Danmark, hvor danske borgere kan stille et forslag, og hvis det får mindst 50.000 underskrifter, skal Folketinget tage stilling til det.
