Det lyder umiddelbart en smule selvmodsigende, men et nyt studie har konstateret, at en time eller to på sofaen under hjemmearbejdsdagen i høj grad kan forbedre resultater og effektivitet.
Det er nok de færreste der har spurgt chefen om ikke man lige måtte tage en lille morfar i løbet af arbejdsdagen, men ifølge et nyt studie publiceret af General Psychiatry har konkluderet at netop dette i høj grad ville kunne hjælpe på koncentration, effektivitet og produktion – Det skriver SE og HØR.
Studiet bag den opløftende konklusion bestod af over 2.000 personer, hvoraf halvdelen af testpersonerne i løbet af arbejdsdagen tog sig en lur på mellem fem minutter helt op til to timer. Resultatet var det samme, og talte sit eget tydelige sprog.
Forskerne testede nemlig forsøgspersonernes hukommelse, sprog og andre kognitive evner, og kunne altså konstatere at de forsøgspersoner der fik sig et lille, eller lidt længere, hvil i løbet af dagen, klarede sig betydeligt bedre end dem der ikke gjorde.
Desværre skal det dog siges, at studiet ligeledes konkluderede at det var personer over 60 år, der fik klart mest ud af en blunder i løbet af dagen, og at yngre mennesker ikke vil opleve samme resultater.
Ligeledes er studiet heller ingen undskyldning for længere og dybere søvn, specielt blandt unge, da det konstateres at dyb søvn ikke hjælper på arbejdsindsatsen. Forskerne fortæller faktisk, at de testpersoner der faldt i en dybere søvn, klarede sig værst af alle, i de efterfølgende tests.
Ikke desto mindre, skulle man lige høre chefen om ikke en 30 minutters lur i løbet af dagen er på sin plads?