Jesper Bengtson
Tidligt en oktobermorgen skete der noget på Solens overflade, som få dage senere kunne ses på nattehimlen langt mod syd.
De fleste tænker på nordlys som noget, man skal helt op til Island, Norge eller det nordlige Finland for at opleve. En grøn og rød dans på himlen, forbeholdt de kolde, mørke egne tæt på polerne.
Men i begyndelsen af oktober kunne himlen pludselig lyse op steder, hvor man næsten aldrig ser den slags.
Det hele begyndte på Solen. Tidligt den 6. oktober fik et solpletområde nær midten af Solens skive et udbrud, en kraftig flare, der slyngede en enorm sky af ladede partikler ud i rummet. Og skyen havde kurs direkte mod Jorden.
Det skriver Space.com.
Skyen bevægede sig med omkring 560 kilometer i sekundet. Et tal, der er svært at fatte, men som betød, at partiklerne nåede frem til vores planet få dage senere.
Da det skete, udsendte den amerikanske vejrtjeneste NOAA et varsel om en moderat geomagnetisk storm, en såkaldt G2, til den 9. oktober.
Da partiklerne ramte atmosfæren
Og det var her, det smukke skete.
Nordlys opstår, når de ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt og bliver styret ned mod atmosfæren. Når de støder sammen med gasserne deroppe, begynder himlen at gløde i grønt, rødt og lilla.
Normalt foregår det tæt på polerne. Men når stormen er kraftig nok, presses lyset længere og længere mod syd.
Og denne gang nåede det langt. Nordlyset kunne ses så langt nede som i New York, i Wisconsin og helt ude i staten Washington. Steder, hvor et glimt af nordlys er en sjælden gæst.
For dem, der var heldige at kigge op på det rette tidspunkt, blev en helt almindelig efterårsnat til noget, de færreste nogensinde kommer til at se fra deres egen baghave.
