En mor med psykiske problemer kunne ikke overkomme af passe sin autistiske 6-årige dreng. Hun valgte derfor den tragiske udvej.
Lige nu læser andre
I marts sidste år, da den britiske Claire Button ikke mødte op til arbejde en morgen, blev hendes familie urolig.
Politiet blev sendt til hendes hjem i det sydlige Essex, og hvad de fandt, rystede både byen og hele landet.
I dobbeltsengen lå hendes 6-årige søn, Lincoln, livløs. Ved hans side lå Claire, bevidstløs efter et selvmordsforsøg.
Ved sengen fandt man to håndskrevne sedler: Den ene lød “DNR – do not resuscitate” (Genopliv ikke), og på den anden stod: “Han passer ikke ind i denne verden, og hvor han ikke passer ind, gør jeg heller ikke,” ifølge People.
Lincoln var autistisk og ikke-verbal. Ifølge anklagemyndigheden havde Claire kæmpet med psykisk sygdom i længere tid og følt sig ude af stand til at håndtere livet som alenemor til et barn med særlige behov.
Læs også
Hun havde tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling og følt sig “fanget og hjælpeløs”.
I retten blev det fremlagt, at Claire til sidst så døden som den eneste udvej – både for sig selv og sin søn.
Selvom Claire nægter sig skyldig i mord, har hun erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab. Ifølge BBC er retssagen fortsat i gang ved Basildon Crown Court.
Sagen har affødt en intens debat i Storbritannien om det pres, forældre til børn med særlige behov oplever, og de vanskeligheder, de møder, når de forsøger at få den nødvendige støtte fra det offentlige.
Flere pårørende har udtalt, at Claire i lang tid havde bedt om hjælp, men blev ignoreret. En veninde fortalte i retten: “Hun elskede sin søn. Hun var bare helt nedbrudt.”