Mand finder et gigantisk æg og får et stort chok, da han forsøger at slå det ud

15/09/2023 16:37

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Stockman's Eggs/Facebook
Det enormt store æg indeholdt en overraskelse af helt unik karakter, hvilket overvældede manden fuldstændigt.

Mest læste i dag

Uanset om man foretrækker fritgående, økologiske eller mere prisvenlige æg, så eksisterer der variationer imellem dem. Forskelle kan ses i smag, farven på blommen og selvfølgelig i størrelsen.

Selvom man måske er vant til store æg, kan man af og til støde på et æg af sådanne dimensioner, at man begynder at tvivle på, om det er en høne eller en struds, der har lagt det.

Det var netop et sådant overdimensioneret æg, der forbløffede Scott Stockman, der næsten ikke kunne tro, hvad han så, ifølge ABC News.

Scott Stockman er en erfaren ægproducent i Queensland, Australien, og han er velbevandret i æggets verden. Men da en af hans medarbejdere opdagede og viste ham dette kæmpestore æg, blev han fuldstændig overrasket.

"Det er det største æg, vi nogensinde har set her på gården, siden vi startede i 1923, altså for tre generationer siden," udtalte Scott Stockman til avisen.

Scott tabte både næse og mund, da han så det store æg. Foto: Stockman's Eggs/Facebook

Da de slå hul på ægget, lå der et mindre æg indeni. Foto: Stockman's Eggs/Facebook

Dette gigantiske æg vejede hele 176 gram, hvilket er tre gange mere end et almindeligt æg. Ifølge Stockman må hønen, der lagde dette æg, have haft "voldsomt ondt i rumpetten."

Den virkelige overraskelse kom dog, da Scott Stockman forsøgte at åbne ægget.

Ud over den almindelige æggehvide og den gyldne blomme, lå der endnu et fuldstændig formet æg inde i det store æg, bag skallen.

Et æg i et æg er en yderst sjælden begivenhed, og på Charles Sturt University i Australien har veterinærprofessor Raf Freire aldrig hørt om sådan et fænomen:

"For at være ærlig, så ved jeg ikke helt, hvordan det er sket." Han forklarer, at høns kan undlade at lægge æg, hvis de er under stress, men normalt forsvinder ægget af sig selv. Dette er ikke sket i dette tilfælde, hvor hønen har produceret et nyt æg omkring et æg, der endnu ikke var blevet lagt.

"Biologisk set har jeg svært ved at forklare, hvorfor de mindre æg ikke blev lagt først, så det er meget usædvanligt," udtaler Raf Freire til avisen.

Professoren forsikrer dog, at ægget er helt sikkert at spise, så der er ingen risiko forbundet med et dobbeltæg, hvis man skulle støde på et sådant.