Kvinde, der var erklæret død, banker på kisten under sin egen begravelse

03/04/2024 20:17

|

Nicolai Busekist

Hun var næsten blevet levende begravet: En kvinde fra Ecuador blev ved en fejltagelse erklæret død.

Mest læste i dag

En kvinde i Ecuador, var fejlagtigt blevet erklæret død, viste pludselig tegn på liv under sin egen begravelse, ifølge flere lokale medier.

Familiemedlemmer var i gang med at give det formodede lig et nyt sæt tøj på i kisten til begravelsen, da de bemærkede, at den gamle dame stadig åndede, skrev den ecuadorianske avis El Universo.

Sundhedsministeriet i landet annoncerede, at de ville sætte gang i en undersøgelse af sagen for at klarlægge, hvorfor hun tidligere var blevet erklæret død på et hospital.

Ifølge avisen blev kvinden indlagt på et hospital i byen Babahoyo i provinsen Los Ríos med mistanke om et slagtilfælde. Der havde hun ifølge de oplysninger, der blev givet til sundhedsministeriet, et hjertestop og reagerede ikke på genoplivningsforsøg, hvilket fik den vagthavende læge til at erklære hende for død. En komité blev sat til at undersøge hændelsen.

"Jeg begynder så småt at forstå, hvad der er sket. Nu beder jeg bare om, at min mors helbred forbedres. Jeg vil have hende til at leve og være ved min side," sagde sønnen ifølge El Universo.

Ifølge ministeriet blev kvinden efterfølgende indlagt på intensivafdelingen på et hospital, hvor hun blev lagt i respirator.

Hvorfor der opstår sådanne tilfælde, hvor livsfunktionerne vender tilbage noget tid efter en mislykket genoplivning, er ifølge læger indtil videre ukendt.

I februar sidste år blev en 82-årig kvinde ifølge CNN fundet i live i en kiste hos et bedemandsfirma næsten tre timer efter, at hun var blevet erklæret død.