John er den ældste mand i live i verden: Hver fredag spiser han altid…

11/09/2024 05:49

|

Sebastian Ilsøth

Foto: YouTube
Er maden Johns hemmelighed til det lange liv?

Mest læste i dag

Mange mennesker drømmer om et langt og godt liv.

Ønsket om flere år handler ikke kun om at blive gammel, men også om at bevare sundheden og have det godt undervejs. Det drejer sig om at finde en balance, så vi kan nyde livet med energi og glæde, selv i alderdommen.

Alt tyder på, at den nu 112-årige John Alfred Tinniswood har fundet opskriften på et langt liv.

Som 111-årig blev han anerkendt som den ældste, nulevende mand.

Guinness World Records overrakte ham den imponerende titel, efter de tidligere indehavere, Juan Vicente Pérez fra Venezuela og Gisaburo Sonobe fra Japan, var afgået ved døden.

John, der har levet gennem begge verdenskrige, modtog æren på sit plejehjem i Southport.

Det skriver NBC News.

Den pensionerede revisor og oldefar siger, at mådehold er hemmeligheden bag et sundt liv. Han ryger aldrig, drikker sjældent og følger ingen streng diæt - dog med én undtagelse.

Hver fredag nyder han fish and chips, hvilket måske er en del af hemmeligheden bag hans lange liv.

Til Guinness World Records fortæller John, at lang levetid i sidste ende er "rent held":

"Enten lever man længe, eller også lever man kort, og der er ikke meget, man kan gøre ved det."

Selvom John har titlen som verdens ældste mand, er han ikke den ældste nulevende person. Den ære tilhører den 116-årige Tomiko Itooka fra Japan.

Herunder kan du se John modtage sin titel.