Efter en meget uheldig reklamekampagne, har den store bagerikæde Bakers Delight høstet stor kritik og hovedrysten.
Juletiden har længe været ens betydning med et reklame-boom, og nogle er mere heldige end andre.
Den australsk-ejede bagerigigant, Bakers Delight, er ikke sluppet godt fra deres forsøg på at markedsføre deres jule-citrontærter.
Bundet og kniplet
I hvad man må gå ud fra, er et forsøg på en humoristisk reklame, har den australske kæde valgt at deres citrontærter skal sælges som en slags hold-kæft-bolsje.
To meget unge piger sidder skræmte og bundet sammen af en kæde julelys, og har således fået stoppet en citrontærte i munden.
Scenariet ligner mest af alt en skrækkelig kidnapningssituation, og derfor, har Bakers Delight også modtaget massiv kritik i løbet af de sidste par dage.
Undskyldning oven på vrede
Faktisk så meget, at kæden nu har valgt at kalde reklamen tilbage, efter det generelle vredesudbrud i Australien.
Særligt på sociale medier har kritikken haglet ned, og Bakers Delight har været nødt til at komme med flere undskyldninger.
”Bakers Delight vil på ingen måde opfordre eller antyde til familie- eller børnemishandling, og vi er meget bevidste om, at vores nuværende marketingskampagne kan lede tankerne i den retning,”
Skriver selskabet ifølge SE og Hør
”Vi har lyttet og taget kritikken til os. Vi ønsker kun at forbedre vores forretning,”
Reklamebilledet er altså nu trukket tilbage, men florere stadig i stor stil på sociale medier, og bliver næsten umuligt for Bakers Delight at få fjernet helt.