Mathew James Hicks, en 34-årig mand fra Aberdeen i Skotland, havde fået høj feber. Da han ikke følte sig specielt godt tilpas, besluttede han sig for at tage paracetamol i håbet om, at det kunne dulme hans tilstand.
Hans kone, Rachel, endte med at ringe til alarmcentralen, da det gik op for hende, at Mathew ikke blot havde feber. Ifølge mediet Daily Record gik det nemlig op for hende, at han opførte sig som om, at han var ganske forvirret.
Hicks blev kørt med ambulance til Aberdeen Royal Infirmary Hospital. De første undersøgelser viste en alvorlig diagnose. Det viste sig, at den 34-årige skotske mand havde sepsis (en hurtig reaktion fra kroppen på en infektion), streptokokker A (bakterier i hals og hud) og lungebetændelse i højre lunge.
"Vi var meget lettet, da de fortalte os, at Mathew var kommet sig, men så fik vi dårlige nyheder om amputationen", sagde Rachel.
Naturligvis var parret glade for, at han ville komme sig. Men da han fik besked om, at det ville være på bekostning af, at begge hans ben skulle amputeres, ændrede stemningen sig en del.
Den 34-årige mand blev udskrevet omkring 12 uger senere, hvorfor han måtte tilbringe hele tre måneder på hospitalet i Aberdeen, inden han blev vurderet klar til at komme hjem til sig selv.
Det hører sig naturligvis sjældenhederne til, at man hører om sådanne historier. Faktum er dog, at det ikke er ualmindeligt, at folk bliver indlagt med noget, som viser sig at være meget værre. Det var også, hvad der var tilfældet for den skotske Hicks, der derfor endte med at miste begge sine ben.