Over 2.000 år gamle guldmønter blev fundet med metaldetektorer i Wales, hvilket gjorde dem til det første fund af jernalderens guldmønter i landet. De 15 mønter blev fundet på den walisiske ø Anglesey, der ligger ud for den nordvestlige kyst af det walisiske fastland.
Præget mellem 60 f.Kr. og 20 f.Kr., tilhørte mønterne Corieltavi-stammen, der på det tidspunkt boede i det geografiske område, der i dag er East Midlands i England, ifølge en pressemeddelelse fra Museum Wales, Nationalmuseet i Wales.
Skatten blev opdaget af tre personer med metaldetektorer på en mark mellem juli 2021 og marts 2022. Lloyd Roberts, der har brugt en metaldetektor i mere end 14 år, fandt den første mønt.
"At finde en guldmønt har altid været øverst på min ønskeliste. Bare den mønt alene ville have gjort mit år, men jeg endte med at finde en anden ved det næste signal," sagde han.
Roberts fortalte, at hans ven, Peter Cockton, fandt de næste tre. De kontaktede derefter Portable Antiquities Scheme, der er en organisation, der registrerer sådanne historiske og arkæologiske fund.
Tim Watson, der begyndte at bruge metaldetektor efter at have fået opmuntring fra sin far under pandemien, fandt den sjette mønt.
"Jeg løb hjem for at vise den til min kone, og vi var begge forbløffede over denne mønt, som ikke lignede noget, jeg tidligere havde fundet. Den var perfekt bevaret med usædvanligt stiliserede billeder," beskrev Watson.
Begejstringen fik Watson til at opgradere sin metaldetektor, og han fandt de resterende ni mønter i de følgende uger.
"Rigt arkæologisk landskab"
Det detaljerede design af guldmønterne stammer fra mønter af Filip II af Makedonien, der regerede det gamle Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Siden med ansigtet viser den mytologiske gud Apollon, mens den anden side viser en hest med trekantet hoved omgivet af symboler.
Ifølge en pressemeddelelse blev mønterne ikke brugt til daglige transaktioner, undtagen for køb af meget høj værdi. I stedet antages det, at mønterne blev brugt som gaver mellem eliten for at sikre alliancer eller vise loyalitet. En anden teori er, at Corieltavi-stammen brugte dem som en del af en byttehandel for kobber, som fandtes flere steder på øen. Det skriver CNN.
Ifølge Nationalmuseet i Wales kan de også have været brugt som 'ofringer til guderne' for at opfylde et løfte. Andre arkæologiske fund fra Anglesey samt romerske kilder, der refererer til øen og omtaler hedenske præster, antyder, at området var et vigtigt religiøst centrum på den tid.
Gwynedd Archaeological Trust besøgte stedet i september 2021 for at se, om der var nogen ledetråde til, hvorfor mønterne var begravet der.
"Dette fund er et fantastisk eksempel på det rige arkæologiske landskab, der findes i det nordvestlige Wales," sagde Sean Derby, arkæolog ved Gwynedd Archaeological Trust.
"Selvom den umiddelbare nærhed af fundstedet ikke gav nogen ledetråde om dets oprindelse, ligger fundstedet i et område med kendt tidlig præhistorisk og romersk aktivitet, hvilket hjælper med at øge vores forståelse af denne region."
