7-årig møder kæmpe bjørn, mens han kører på løbehjul

06/07/2024 07:14

|

Nicolai Busekist

Foto: YouTube
En blot 7-årig dreng stod pludselig ansigt til ansigt med en stor bjørn, da han var ude at køre på sit løbehjul.

Mest læste i dag

En chokerende video viser øjeblikket, hvor en 7-årig dreng møder en sort bjørn, mens han kører på løbehjul nær sit hjem i Canada. Det er ikke hver dag, at man oplever dette, da den store bjørn tilsyneladende havde fundet sin vej ind i et roligt villakvarter.

Videoen viser bjørnen gå direkte mod drengen i dagslys, hvorfor man naturligvis kan få en frygt for, at den vil gå til angreb på den lille dreng. 

Uden at gå i panik stirrer den unge Huxley på det store dyr, indtil bjørnen stopper. Dermed viser han også, at der er mere mand i ham, end man skulle tro. Langt de fleste på hans alder ville med stor sandsynlighed have forsøgt at stikke af på sit løbehjul.

Heldigvis går der ikke lang tid, før der er hjælp at hente for den 7-årige dreng. Kort tid efter kan man se  videoen, at hans nabo dukker op med armene løftet højt over hovedet.

Naboen forfølger bjørnen utrætteligt bag bilen, indtil dyret endelig løber væk. Dermed kan både han og Huxley føle sig lidt mere sikker, selvom de har været ude for en situation, som de færreste har lyst til at stå i.

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre i en sådan situation. Heldigvis er det dog ikke noget, man skal bekymre sig om, hvis man bor i Danmark. Her i landet lever der nemlig absolut ingen bjørne i den fri natur.

Ofte kan det dog godt svare sig at forsøge at forholde sig rolig, som også var, hvad Huxley gjorde. Hvis man laver pludselige bevægelser, kan det være med til at skræmme bjørnen, som derefter kan gå til angreb på dig.