Selv har du måske oplevet det.
Du taler med en ven om, hvor godt en pizza ville smage, og få minutter efter dukker der en reklame op for den lokale pizzabar.
Er det bare tilfældigt? Ikke nødvendigvis.
Vores smartphones har nemlig en skjult funktion, vi sjældent tænker på – de kan lytte med uden at spørge om lov først.
Det skriver mediet Newsbomb.
Ifølge eksperter i cybersikkerhed er det især Android-telefoner, der potentielt kan optage lyd via mikrofonen.
Det sker ikke hele tiden, men små lydbidder kan blive optaget og sendt videre, uden at du er klar over det.
Hvad kan du gøre?
Heldigvis står du ikke helt uden muligheder. Du kan faktisk forhindre, at din telefon fungerer som en spion – det kræver kun få klik:
Åbn Google-appen.
Tryk på dit profilbillede.
Log ind på din Google-konto.
Gå til 'Data og privatliv'.
Find 'Web- og appaktivitet'.
Slå 'Medtag stemme- og lydaktivitet' fra.
Derudover bør du med jævne mellemrum tjekke, hvilke apps der har adgang til din mikrofon.
Nogle apps behøver måske ikke denne tilladelse – medmindre du ønsker at diktere dine indkøbslister til TikTok.
Privatliv er ikke en selvfølge i den digitale verden, men med lidt opmærksomhed kan du genvinde kontrollen over dine data.