Mange moderne biler har en praktisk funktion, da de er udstyret med kameraer og sensorer, som scanner trafikskilte og viser, hvor hurtigt man må køre. Fra 2024 skal alle nye biler i EU have et sådant 'Intelligent Speed Assistance'-system (ISA).
Dette kan være nyttigt i ukendte områder eller på lange, monotone strækninger. Disse steder kan man ende med at spørge sig selv: Hvor hurtigt må man køre her?
Google Maps viser nogle steder både den aktuelle hastighed og den tilladte hastighed. Men hvor får Google disse oplysninger fra uden kameraer til at filme trafikskilte?
Street View, brugerdata og kunstig intelligens
For at forstå dette, skal man vide, hvor Google får sit kortmateriale. De bruger billedmateriale, der indsamles lokalt. Med Street View kører eller går Google-medarbejdere siden 2007 regelmæssigt rundt i gaderne og fotograferer dem med et 360-graders kamera.
Derudover anvendes offentlige vejkort, som ofte er baseret på luftfotos fra fly. Google bruger også satellitbilleder til mindre tilgængelige områder.
En tredje vigtig kilde til Google Maps-navigation er brugerne selv. Google tracker GPS-data fra folk, der bruger tjenesten. Derved kan realtidsdata som trafikpropper eller vejarbejder inkluderes i navigationen.
Bevægelsesprofiler og billedgenkendelse
Grundlaget for information om hastighedsbegrænsninger kommer direkte fra kommuner og lande. Google bruger de lovlige hastighedsgrænser for forskellige vejtyper. I Danmark er det 50 km/t i byområder, 80 km/t på landeveje og maksimalt 130 km/t på motorveje.
Men der er mange undtagelser. Her kommer kunstig intelligens (KI) og billedmateriale i spil. Googles KI analyserer billederne taget til Street View og udtrækker hastighedsbegrænsningen. Ved hjælp af GPS-data fra stedet, hvor billedet blev taget, kan KI'en beregne, hvilken strækning grænsen gælder for.
En vigtig kilde er også analysen af brugeradfærd. Hvis alle på en strækning pludselig kører under eller over hastighedsgrænsen, tjekker Google, om den stadig er aktuel. Hvis der ikke er nye Street View-billeder, anmoder Google om billedmateriale fra firmaer, der regelmæssigt dokumenterer vejene.
Hastighedsvisning er ikke altid pålidelig
Hastighedsvisning på Google Maps er praktisk, men kan give en falsk tryghed.
"Visningerne er baseret på køre- og hastighedsprofiler. Det er kun en støtteforanstaltning, man ikke bør stole fuldt ud på," sagde Sebastian Obrecht, der er pressechef for ARBÖ, til Future>one.
Et problem er, at Google altid antager, at man kører i en personbil. Der er nemlig forskelle i forhold til hastighedsgrænserne for personbiler og lastbiler i Østrig. Selv en trailer på en personbil kan betyde, at man skal holde sig til en lavere hastighed.
Derudover er der dagligt vejarbejder, som Google muligvis ikke kan registrere. Bliver man taget for at køre for hurtigt, er en forkert visning ingen undskyldning.
"Den, der kører for hurtigt, kan ikke give ansvaret videre til Google," lød det fra Obrecht.
