Spis dig til et længere liv: Forskere afslører kost der øger chancen med 86 procent

09/04/2025 09:55

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Forskere afslører kost der øger chancen for et langt liv med 86 procent.

Andre læser også

Et længere liv med højere livskvalitet er noget, mange stræber efter.

Selvom motion, søvn og gener ofte nævnes som vigtige faktorer, viser ny forskning nu, at én bestemt kost kan være nøglen til et sundt og sygdomsfrit otium.

Et internationalt forskerteam fra Københavns Universitet, Harvard University og University of Montreal har fulgt 105.000 personer i over tre årtier for at undersøge, hvordan kostvalg i midten af livet påvirker helbredet i alderdommen.

Målet har været at identificere, hvad der bedst beskytter kroppen og sindet mod de sygdomme, der typisk følger med alderen.

Resultaterne er klare. Den gruppe, der fulgte en kost kendt som 'Alternative Healthy Eating Index', havde hele 86 procent højere sandsynlighed for at nå 70-årsalderen i godt fysisk og mentalt helbred, sammenlignet med dem, der spiste mindst efter denne kost.

Det skriver Illustreret Videnskab

Dette skal du indtage og dette skal du holde dig fra

Kostformen bygger primært på plantebaserede fødevarer og omfatter blandt andet frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, sundt plantefedt og fedtfattige mejeriprodukter.

Derimod er rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, raffineret korn og mættet fedt fra dyr fraværende.

”Højere indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn, umættet fedt, nødder, bælgfrugter og fedtfattige mejeriprodukter var forbundet med større chancer for sund aldring,” konkluderer forskerne.

Studiet dokumenterer også en markant lavere forekomst af 11 kroniske sygdomme, herunder kræft, diabetes, nyresvigt, Parkinsons og slagtilfælde hos dem, der fulgte kostmønstret.

Forskerne understreger derfor, at forebyggelsen af aldersrelaterede sygdomme i høj grad begynder på tallerkenen. Resultaterne er offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.