Alzheimers sygdom kan ses i hjernen flere år før de første symptomer opstår. Nu udvikles der i Kuopio i Finland en hurtigtest til tidlig påvisning af Alzheimers sygdom. Det skriver Iltalehti.
Østfinlands Universitet deltager i et EU-finansieret projekt, der har til formål at få hurtigtesten bredt anvendt i primærsektoren.
"Betydningen af nye biomarkører vil blive tydeligere i den nærmeste fremtid. Når nye lægemidler bliver tilgængelige, skal diagnostikken være hurtigere og mere præcis. I den optimale situation kunne man screene personer med hukommelsesproblemer allerede i primærsektoren," sagde Eino Solje, leder af hjerneforskningsenheden, i universitetets pressemeddelelse.
Fireårigt projekt
Projektet varer fire år. Det er svært at vurdere præcist, hvornår den nye test kan tages i brug, sagde projektets ansvarlige forsker, lektor Alina Solomon.
"Det er målet, men det er ikke særlig sandsynligt, at alt vil være helt klart om fire år," lød det fra hende.
Ifølge lektoren er der mange spørgsmål forbundet med sagen. Man har allerede en ret god forståelse af biomarkører, og der er sket betydelige fremskridt i deres identificering de seneste år.
Testen er beregnet til at diagnosticere Alzheimers sygdom ved at identificere sygdommens biomarkører i en blodprøve. Et eksempel på en sådan biomarkør er proteinet amyloid, som ophobes i hjernen ved sygdommen.
Identifikationen af biomarkører sker blandt andet ved hjælp af meget lille skala grafeen-, nano- og aptamerteknologi.
Det egentlige spørgsmål er dog udviklingen af en enhed, der samtidig kan identificere flere biomarkører pålideligt og gøre den bredt tilgængelig i primærsektoren. Testen vil levere resultater til en mobilapplikation, som sundhedspersonale kan bruge.
Hvor tidligt kan hurtigtesten så identificere Alzheimers sygdom?
"Det er et rigtig godt spørgsmål," sagde Solomon.
Det handler ikke kun om forskning i biomarkører, men også om at kunne anvende forskningsresultaterne i praksis, lød det fra Solomon.
"Forskningens resultater kan være gode, men er de blevet diskuteret med læger og sygeplejersker? Har de den nødvendige information? Ved de, hvordan de skal bruge den information? Hvad kræver det at tolke og kommunikere informationen? Hvad kræves der for at stille diagnosen?" sagde han.
Udover selve udviklingsarbejdet er der også de nødvendige godkendelsesprocesser for medicinsk udstyr og lægemidler. Derudover skal der tages etiske spørgsmål i betragtning i samarbejde med den juridiske forskningsgruppe for neuroetik og ret.
Er det for eksempel etisk korrekt at begynde at diagnosticere personer uden symptomer, hvis der ikke findes medicin til at kurere sygdommen? Sikringen af retssikkerheden for personer med hukommelsessygdomme skal også garanteres.
I det EU-finansierede forskningsprojekt, der startede i oktober sidste år, deltager 11 universiteter eller andre samarbejdspartnere. 2D-BioPAD-projektet har modtaget cirka seks millioner euro i finansiering fra EU, hvoraf Østfinlands Universitets andel er 800.000 euro.
Forskningsgruppen har til hensigt at teste testenes kliniske anvendelighed på finske forsøgspersoner i de kommende år. Biomarkørlaboratoriet i Kuopio, hvor biomarkøranalyser kan udføres, spiller en vigtig rolle.
