Senest.dk Redaktion
Et stort studie kobler kød til et langt liv, men kun for én bestemt gruppe.
Få debatter deler danske middagsborde som kød mod grønt. Nu lægger et nyt studie brænde på bålet med en overskrift, der lyder som en gave til enhver bøf-elsker: ældre, der spiste kød, nåede oftere de 100 år end dem, der droppede det.
Men læser man videre, smuldrer den enkle konklusion. Fordelen gjaldt nemlig næsten udelukkende de mest skrøbelige og undervægtige ældre. For alle andre var der ingen målbar forskel.
Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition og bygger på data fra den kinesiske langtidsundersøgelse Chinese Longitudinal Healthy Longevity Survey. Forskere fra blandt andet Fudan University i Shanghai fulgte 5.203 kinesere på 80 år og derover og sammenlignede 1.459, der rundede de 100, med 3.744, der ikke gjorde.
Kød hjalp kun de undervægtige
Blandt de undervægtige deltagere var dagligt kødindtag forbundet med 44 procent højere sandsynlighed for at nå de 100 år sammenlignet med en vegetarisk kost, oplyser ScienceAlert. Her tæller undervægt som et BMI under 18,5, altså de mest afmagrede og skrøbelige gamle.
Hos deltagere med normalvægt eller overvægt forsvandt sammenhængen helt. For dem betød det altså ingenting for chancen for at blive hundredårig, om kødet var på tallerkenen eller ej.
Lige så vigtigt: de vegetarer, der spiste fisk, æg eller mejeriprodukter, klarede sig præcis lige så godt som kødspiserne. Det var kun de mest stringente veganere, der havde en lavere sandsynlighed for at nå de 100 år, fremgår det af studiets sammenfatning.
En ekspert advarer mod at overfortolke
Netop derfor bør man være varsom med at læse studiet som et frikort til kød. Det understreger Chloe Casey, lektor i ernæring og adfærd ved Bournemouth University, i en analyse i The Conversation.
“Der er tale om et observationsstudie, hvilket betyder, at det viser sammenhænge og ikke årsag og virkning,” skriver hun. Med andre ord kan forskerne ikke slå fast, at det var kødet i sig selv, der gjorde forskellen.
Hendes pointe er en anden: kroppens behov ændrer sig gennem livet. Efter 80-årsalderen falder muskelmasse og appetit, og risikoen for underernæring stiger. For en skrøbelig, undervægtig ældre kan det ekstra protein og de kalorier, kød leverer, være afgørende, mens det samme råd ikke nødvendigvis gælder en rask 50-årig.
“Vores ernæringsbehov som 90-årig kan se helt anderledes ud end som 50-årig, og kostrådene bør afspejle de forandringer gennem livet,” lyder Caseys konklusion.
Så ja, historien om kødspiserne, der lever længere, er sand, men kun med et stort forbehold. For raske og normalvægtige rykker studiet ikke ved noget som helst.
