Forskere fra blandt andet University of California har opdaget, at der ikke ses mere skade i hjernen hos mindre samvittighedsfulde mennesker. Det tyder snarere på, at personer med visse karaktertræk bedre kan håndtere demenssymptomer. Forskellene er betydelige.
"En forskel på 10 procent i samvittighedsfuldhed forbindes med en 14 procent lavere risiko for senere at få en demensdiagnose," forklarer forsker Emorie Beck fra UC Davis til Scientias.nl.
For neurotiske karaktertræk og negative følelser øges risikoen for sygdommen derimod med cirka 13 procent. Og en forskel på 10 procent i ekstroversion mindsker risikoen for demens med 5 procent.
"En anden måde at se på det er, at to personer med en forskel på 10 procent i samvittighedsfuldhed har en forskel på 14 procent i deres risiko for at få diagnosen demens," siger Beck.
Sund livsstil
Beck og hendes kolleger analyserede data fra otte tidligere studier med i alt mere end 44.000 deltagere, hvoraf lidt over 1.700 fik demens. De sammenlignede resultaterne på kognitive tests og hjernens tilstand ved obduktion med karaktertræk fra 'de store fem' - samvittighedsfuldhed, ekstroversion, åbenhed, neuroticisme og venlighed - samt generel trivsel (positive og negative følelser og tilfredshed).
Det har altid været antaget, at ens karakter påvirker risikoen for demens gennem ens adfærd, forklarer Beck. Mennesker, der for eksempel er meget samvittighedsfulde, spiser oftere sundt og passer bedre på deres helbred, hvilket betyder, at de på lang sigt sjældnere bliver syge.
Og denne antagelse virkede også til at gælde i første omgang. Forskerne opdagede, at høje scores på negative egenskaber, som neuroticisme, og lave scores på positive karaktertræk, som samvittighedsfuldhed, fører til en højere risiko for at få diagnosen demens.
Noget andet er på spil
Men mærkeligt nok viste det sig, at der i hjernen ikke var noget, der kunne bekræfte denne højere risiko for demens på grund af en usund livsstil. Der måtte altså være noget andet på spil.
"Dette overraskede os mest. Hvis karaktertræk er en forudsigelse for præstationer på kognitive tests, men ikke for hvad der sker i hjernen, hvad er der så på spil?" siger hun.
Hvad der kunne være tilfældet er, at visse karaktertræk gør mennesker mere modstandsdygtige over for den skade, som demens forårsager. Disse mennesker finder måder - bevidst eller ubevidst - at håndtere begrænsningerne på. Der var personer med betydelig hjerneskade, som stadig klarede sig godt på de kognitive tests.
På rutine
"Vi ser karaktertræk som tendenser mod et bestemt mønster af tanker, følelser og adfærd. Så nogen, der er meget ekstrovert, har en tendens til at udvise specifik social adfærd og få flere positive følelser ud af det," forklarer forskeren.
"Det betyder måske, at de hurtigere søger støtte hos nogen, der kan hjælpe dem med at navigere i verden, når de selv kognitivt bliver dårligere. Samvittighedsfulde mennesker har derimod adfærd og rutiner, som de kan stole på, så de på trods af deres tilbagegang kan fortsætte med at fungere."
"På visse måder finder vi dette egentlig gode nyheder: Selvom vi ikke kan forhindre sygdommen selv, kan vi muligvis begrænse symptomerne og mindske risikoen for kognitiv tilbagegang," forklarer Beck.
"Så er der en anden undersøgelse, hvor kolleger sammenlignede karakter og modstandskraft med neuropatologi. Det viste sig, at mennesker, der er meget samvittighedsfulde eller ikke særlig neurotiske, normalt har bedre kognitiv funktion, end man skulle forvente, i betragtning af skaden i deres hjerner."
Langt og sundt liv
Forskerne kiggede også på andre faktorer, der kunne have indflydelse på forholdet mellem personlighed og demens, såsom alder, køn og uddannelsesniveau.
"Men vi fandt næsten ingen beviser for disse faktorer, bortset fra at den beskyttende effekt af samvittighedsfuldhed steg med årene," lyder det.
Hvad de dog ikke har undersøgt, er, om denne beskyttende effekt af visse karaktertræk muligvis skyldes den såkaldte kompression af morbiditet.
"Det betyder, at folk lever relativt længe uden sundhedsmæssige klager og derefter hurtigt forværres lige før deres død. Det kunne også være en forklaring," fortæller forskeren.
Derfor er der behov for mere forskning i sammenhængen mellem karakter og risiko for demens. Forskerne vil blandt andet zoome ind på mennesker, der har få problemer, selvom deres hjerner er meget beskadigede.
Hvad du selv kan gøre
I mellemtiden synes Beck, at det ikke er en dårlig idé, hvis folk, der ikke er så samvittighedsfulde, prøver at blive bedre til det.
"De kunne lave en plan for at spise bedre, planlægge motion i deres dag og være mere proaktive med hensyn til deres sundhed, som f.eks. forebyggende pleje eller kosttilskud. Det er alt sammen samvittighedsfuld adfærd, der forbedrer deres helbred," siger forskeren.
"Over tid, hvis dette bliver til vaner, kan denne orden og planlægning sive ind i andre områder af deres liv, som arbejde og relationer. Det betyder, at øvelse i at være samvittighedsfuld virkelig kan føre til ændringer i ens score på egenskaben."
"Og hvis du kæmper med negative følelser eller er meget neurotisk, anbefaler vi psykoterapi. Der er beviser for, at folk på bare seks måneder kan reducere deres neuroticisme betydeligt, hvilket på lang sigt reducerer risikoen for en række kroniske sygdomme, som demens."
