Ifølge Dr. Kartik Gupta fra Henry Ford Hospital i Detroit, som er hovedforfatter på studiet, havde deltagere, der sov mindre end seks timer eller mere end syv timer, en øget risiko for at dø af hjerterelaterede sygdomme, rapporterer Daily Record.
Studiet viste også, at personer med både korte og lange søvnperioder havde forhøjede niveauer af det inflammatoriske protein CRP (C-reaktivt protein), hvilket er et kendt tegn på øget risiko for hjerteproblemer.
Disse fund støtter tidligere forskning, som peger på, at omkring syv timers søvn er ideel. Samtidig vokser dokumentationen for, at søvn – ligesom kost, rygning og motion – har en central betydning for hjertesundheden.
Regelmæssig søvn hjælper kroppen med at nedbryde skadelige proteiner, der kan føre til forhøjet blodtryk og åreforkalkning.
Dr. Gupta fremhæver, at søvn ofte bliver overset som en vigtig faktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Han udtaler: “At forbedre søvnvaner kan være en af de mest omkostningseffektive metoder til at mindske risikoen for hjerteproblemer.”
Studiet, som blev præsenteret ved et virtuelt møde i American College of Cardiology, analyserede data fra mere end 14.000 amerikanere, der blev fulgt i omkring syv og et halvt år. Deltagerne blev vurderet på risikoen for at dø af hjertesygdomme som hjerteanfald, hjertesvigt eller slagtilfælde.
Med en gennemsnitsalder på 46 år og en ligelig fordeling af mænd og kvinder blev deltagerne opdelt i tre grupper baseret på deres gennemsnitlige søvnlængde. Forskerne målte både CRP-niveauer og ASCVD-scoren, som estimerer risikoen for at dø af hjerteanfald, slagtilfælde eller åreforkalkning inden for de næste 10 år.
En score under 5 procent anses som lav risiko. Deltagerne havde i gennemsnit en score på 3,5 procent, men de med søvn mellem seks og syv timer viste den laveste risiko. De, der sov under seks timer, havde en risiko på 4,6 procent, mens dem, der sov mellem seks og syv timer eller mere, havde en risiko på 3,3 procent.
CRP-niveauerne var højere hos personer, der sov enten for lidt eller for meget i forhold til den anbefalede søvnmængde. Dr. Gupta påpeger, at CRP kun blev målt ved studiets start, og at de negative effekter af dårlig søvn sandsynligvis akkumuleres over tid.
Selvom nogle risikofaktorer som alder og genetik ikke kan ændres, understreger forskerne, at søvnvaner kan forbedres og bør indgå i almindelige helbredsundersøgelser.
“Det er vigtigt ikke kun at fokusere på søvnens længde, men også på dens kvalitet,” afslutter Gupta.
Søvnapnø og andre søvnforstyrrelser forbindes i stigende grad med hjertesygdomme. Selvom den optimale søvnmængde i studiet adskiller sig lidt fra anbefalingerne fra fx National Sleep Foundation, understøtter resultaterne, at seks til syv timers god søvn kan have en positiv effekt på hjertet.
