Japansk firma udvikler medicin til at gro nye tænder

16/06/2024 10:16

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Et lægemiddel til at gro nye tænder er ved at blive udviklet af et japansk medicinalfirma med håb om at starte kliniske forsøg inden længe.

Mest læste i dag

Toregem Biopharma, der er finansieret af Kyoto Universitet, har udviklet et særligt lægemiddel, som hæmmer proteinet i munden, der undertrykker vækst og forhindrer udviklingen af 'tandknopper'.

Holdet har allerede med succes givet deres lægemiddel til fritter, som ligesom mennesker har både mælketænder og permanente tænder i 2018.

De ønsker at se forsøg på mennesker, hvilket de håber på at kunne komme i gang med allerede i juli i år. De vil også have lægemidlet på markedet i 2030. Firmaet planlægger også et andet klinisk forsøg på børn født uden nogle eller alle deres tænder.

Toregems præsident Honoka Kiso skrev på firmaets hjemmeside, at hun havde mistet tænder på grund af en knoglesygdom, da hun var teenager.

"Jeg ønskede at studere årsagen til min sygdom og hvordan man regenererer mistede tænder," sagde hun.

"Vores endelige mål er at tilbyde en avanceret og videnskabeligt drevet klinisk løsning til væksten af tænder afledt af deres eget væv."

Toregem har sagt, at 'inaktivering af USAG-1-proteinet' tillader tænder at vokse. Det er med afsæt i dette, at de har lavet deres lægemiddel, som de håber på at kunne bruge til at give patienter nye tænder.

Firmaets medstifter og leder af tandpleje og mundkirurgi på Osakas Kitano Hospital, Masaru Takahashi, sagde, at manglende tænder hos børn påvirker udviklingen af kæbebenet.

"Vi vil gerne tage fat på disse bekymringer med tandmedicin," sagde han.

Det bliver spændende at se, om det japanske firma får sat gang i forsøg med mennesker. Hvis det viser sig, at de får succes med deres forsøg, kan det være revolutionerende. Hidtil har det nemlig ikke været muligt at skabe en form for medicin, der kan få tænder til at vokse.