Hver dansker bruger 5.000 kroner årligt på dette - helt uden at være klar over det

21/05/2025 16:46

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Så meget bruger vi alle sammen på dette.

Andre læser også

Selv hvis du troede, at danskerne tog mindre medicin, må du tro om igen.

I det forgangne år blev der nemlig udleveret hele fire milliarder døgndoser på landets apoteker.

Det svarer til, at hver eneste dansker – uanset alder – i gennemsnit indtog næsten to døgndoser medicin dagligt.

Det samlede medicinforbrug nåede i 2024 en værdi på omkring 30 milliarder kroner.

Selvom forbruget af medicin stiger i et hidtil uset tempo, har det faktisk betydet lavere omkostninger for staten.

Årsagen er et markant prisfald på flere populære lægemidler samt ændringer i det inflationsafhængige tilskudssystem.

Det fremgår af en nylig pressemeddelelse.

Et præparat skilte sig særligt ud: Ozempic, som er kendt for sin effekt på type 2-diabetes og vægttab.

Prisen på dette meget brugte lægemiddel blev i april 2024 sat ned med hele 33 procent.

Det har direkte reduceret statens udgifter til medicintilskud.

I gennemsnit faldt priserne på medicin med fem procent, hvilket medførte et samlet fald i offentlige udgifter til medicintilskud på 4,2 procent.

Selvom hver dansker i gennemsnit købte medicin for omkring 5.000 kroner i 2024, betalte vi kun en tredjedel af regningen selv.

Resten blev dækket af det offentlige sundhedssystem – dog i en lidt mindre andel end året før.