Din hjerne har potentiale til at udvikle sig hele livet, men for at holde den skarp, er det afgørende, at den bliver udfordret.
Det betyder dog ikke, at du bare kan slappe af og løse Sudoku-puslespil. Ligesom din krop har hjernen brug for regelmæssig motion.
At udfordre hjernen på forskellige måder kan hjælpe med at træne den, og ifølge en dansk professor og hjerneforsker kan det endda beskytte mod demenssygdomme. Der er dog én ting, du bør undgå, som mange af os er tilbøjelige til at gøre.
Ifølge B.T. er det nemlig altafgørende at træne hjernen. Et studie fra 1986, der involverede en gruppe britiske nonner, belyser dette.
Hver år fra de fyldte 75 år, blev nonnerne bedt om at deltage i 678 kognitive tests, og de indvilligede i at donere deres hjerner til videnskaben efter deres død.
Da forskerne obducerede nonnernes hjerner og sammenlignede dem med resultaterne fra de kognitive tests, blev de forbløffede: Flere af nonnerne, der havde scoret normalt på testene, havde fysiske tegn på Alzheimer, og i nogle tilfælde endda fremskreden Alzheimer. Dette fremgår af den danske hjerneforsker Kamilla Woznica Miskowiaks bog Hjernegymnastik.
"Nonnerne havde opbygget en stor kognitiv reserve. Selvom deres hjerner havde lidt skader med alderen, kunne man ikke mærke det, da deres hjerner kunne finde nye måder at løse problemer på," forklarer Kamilla Woznica Miskowiak, der forsker ved Københavns Universitet og arbejder i psykiatrien, til B.T.
Nyere forskning fra Kamilla viser, at denne kognitive reserve også er afgørende for, hvordan mennesker med psykiske lidelser responderer på behandling og hvordan de lever deres liv.
"De patienter, der har en høj kognitiv reserve – for eksempel dem, der har en god uddannelse, et aktivt arbejdsliv, sociale relationer og hobbyer, der engagerer deres hjerne – har bedre kognitiv fitness, færre depressioner, kommer sig hurtigere ved sygdom og bliver sjældnere indlagt," siger hun.
Men hvordan holder man så sin hjerne frisk gennem livet? Ifølge Kamilla Woznica Miskowiak handler det om at finde det, hun kalder "Guldlok-zonen", hvor hjernen bliver udfordret "ikke for meget, ikke for lidt, men præcis passende".
Hun fremhæver desuden en adfærd hos danskerne, der bør undgås for at bevare en sund hjerne. Vi må aldrig underanstrenge os i vores dagligdag.
For eksempel når vi lader GPS’en tage sig af ruten i stedet for selv at tænke og huske vejbeskrivelsen, eller når vi laver de samme retter hver dag og opgiver at lære navne på nye kolleger.
Denne form for mental passivitet er ikke gavnlig for vores hjerne.
