Rigtig mange danskere har et for højt blodtryk, og mange behandler det dårligt. Det er det samme i Finland, hvor det også er et stort problem, rapporterede det finske medie Iltalehti for nylig.
De spurgte derfor speciallæge Hannu Kokko, hvad de kritiske grænser for blodtryk er. Kokko er docent ved Østfinlands Universitet og speciallæge.
For det første er blodtryk nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig blodcirkulation og iltforsyning i kroppen. Variation inden for visse grænser er normalt.
Blodtrykket varierer afhængigt af kroppens belastning. Det stiger, når man bevæger sig, er spændt eller vred, og falder, når man hviler eller sover. Midlertidige udsving er normale. Skade på kroppen opstår først, når blodtrykket er konstant forhøjet.
Normalt blodtryk er under 130/85 mmHg, og ideelt blodtryk er under 120/80 mmHg. Lægen fastsætter individuelle blodtryksmål afhængigt af patientens alder og sygehistorie.
Sådan øger blodtryk risikoen for sygdom
Ifølge Finriski-beregneren øger forhøjet blodtryk markant risikoen for hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og cerebrovaskulær sygdom over en 10-årig periode.
Ifølge Hannu Kokko har en person med et systolisk blodtryk på 160 mmHg en 50 procent højere risiko for at få et hjerteinfarkt eller cerebrovaskulær sygdom sammenlignet med en person med et blodtryk på 130 mmHg.
"Hvis det systoliske tryk er 180 mmHg, er risikoen allerede fordoblet," sagde Kokko.
Sådan stiger sygdomsrisici for en 50-årig mand:
130 mmHg: hjerteinfarkt 5 %, cerebrovaskulær sygdom 2 %
160 mmHg: hjerteinfarkt 6 %, cerebrovaskulær sygdom 3 %
180 mmHg: hjerteinfarkt 8 %, cerebrovaskulær sygdom 3 %
Sådan stiger sygdomsrisici for en 50-årig kvinde:
130 mmHg: hjerteinfarkt 2 %, cerebrovaskulær sygdom 1 %
160 mmHg: hjerteinfarkt 3 %, cerebrovaskulær sygdom 2 %
180 mmHg: hjerteinfarkt 3 %, cerebrovaskulær sygdom 2 %
Det vidner klart og tydeligt om, at et forhøjet blodtryk skal tages meget alvorligt. Hvis man kæmper med for højt blodtryk, skal man derfor ikke tøve med at gøre noget ved det.
