Flere og flere forskningsresultater viser, at plast – især den type, vi ofte får med takeaway – og de kemikalier, der bruges til at fremstille det, kaldet ftalater, kan øge risikoen for hjertesygdomme. Det sker ved, at de fremkalder betændelsestilstande og påvirker kroppens stofskifte negativt.
Et nyt studie tilføjer nu endnu mere viden til denne bekymrende tendens. Det indeholder globale estimater over dødsfald forbundet med ftalater, som skyldes hjertekarsygdomme – og tallene er alarmerende. Det skriver mediet Prevention.
Her kan du læse, hvad eksperterne mener, forskningen egentlig betyder, hvor meget du bør være bekymret for dit eget forbrug af plast, og hvordan du bedst beskytter dit hjerte.
Hvad viste undersøgelsen?
Forskerne konkluderede, at omkring 356.238 dødsfald på verdensplan i 2018 kunne tilskrives eksponering for di-2-ethylhexylftalat (DEHP). DEHP er en bestemt type ftalat, der bruges til at gøre plast mere fleksibelt og holdbart.
Det svarer til cirka 13,5 procent af alle hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt mennesker i alderen 55-64 år det år. Undersøgelsen viste også, at der var geografiske forskelle: Regioner med voksende plastindustri oplevede langt flere dødsfald relateret til DEHP.
For eksempel havde Sydasien og Mellemøsten næsten 17 procent af hjerte-relaterede dødsfald, der kunne forbindes til DEHP-eksponering. Sammen med Østasien og Stillehavsområdet stod disse regioner for omkring 73 procent af de globale dødsfald forårsaget af DEHP.
Forskerne vurderede også, at DEHP-eksponering forkortede den samlede levetid globalt med cirka 10,4 millioner år. Til analysen brugte de data fra et stort amerikansk studie, hvor deltagernes urin blev testet for DEHP og andre ftalater, kombineret med globale dødstal og miljødata fra Institute for Health Metrics and Evaluation, en anerkendt forskningsorganisation.
"Dette viser overordnede sammenhænge, men beviser ikke endegyldigt, at DEHP er årsagen. Andre kemikalier kan også spille en rolle," understreger Dr. Sanjay Rajagopalan, leder af Cardiovascular Research Institute ved Case Western Reserve University.
Ifølge Dr. Rajagopalan bruges DEHP og andre ftalater i alt fra madbeholdere og medicinsk udstyr til husholdningsartikler. DEHP findes også i vinylgulve, badeforhæng, legetøj samt materialer til fødevareforarbejdning og emballage.
Hvordan påvirker ftalater hjertet og dødeligheden?
Ftalater kan trænge ind i blodkarrene og bidrage til hjertesygdomme, forklarer Dr. Rajagopalan.
Dr. Marianela Areces, medicinsk direktør og hjertelæge ved Pritikin Longevity Center, tilføjer, at ftalater – især DEHP – fungerer som hormonforstyrrende stoffer, der kan forstyrre kroppens hormonbalance og øge risikoen for fedme og diabetes, som begge øger risikoen for hjertesygdom.
Den største skade skyldes sandsynligvis, at ftalater fremkalder inflammation, som forstyrrer kroppens funktioner og øger oxidativt stress og celleskader. Ftalater forbindes også med forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og hjerterytmeforstyrrelser, siger Dr. Areces.
Bør jeg være bekymret?
Kort sagt: Ja, men der er begrænsninger i, hvor meget man selv kan gøre, da ftalater desværre findes overalt. Alligevel kan du mindske din eksponering gennem bevidste valg og livsstilsændringer, forklarer Dr. Areces. Det kan for eksempel være:
Undgå plastikprodukter og brug i stedet glas, rustfrit stål eller silikone til mad og opbevaring.
Vælg produkter, der er mærket 'ftalatfri', især i plejeprodukter, legetøj og emballage.
Spis færre forarbejdede fødevarer, da ftalater kan sive fra emballagen over i maden. Vælg friske råvarer.
Opvarm ikke mad i plastikbeholdere i mikroovnen, da varme frigør flere ftalater.
Sørg for god ventilation i hjemmet, da ftalater også findes i støv og indeluft. Brug gerne en støvsuger med HEPA-filter.
Støt initiativer og politikker, som reducerer brugen af ftalater i forbrugerprodukter og forbedrer affaldshåndteringen.
Udover at være opmærksom på plastforbruget anbefaler både Dr. Areces og Dr. Rajagopalan at passe på hjertet med sunde livsstilsvaner som en balanceret kost, regelmæssig motion, at undgå tobak og alkohol samt at prioritere søvn og mental velvære.
