En undersøgelse fra 2023 viser, at personer over 60 år har 27 % større risiko for at udvikle demens, hvis de mister bare 1 % af deres dybe søvn hvert år.
Den langsomme bølgesøvn, som er den tredje fase i søvncyklussen på cirka 90 minutter, varer typisk mellem 20 og 40 minutter. Denne fase er den mest genopbyggende, hvor hjernebølger og hjerterytme falder, og blodtrykket sænkes.
Dybsøvnen er vigtig for at styrke muskler, knogler og immunforsvar samt for at forberede hjernen på at lære nyt. Et andet nyere studie viser, at personer med Alzheimers-relaterede ændringer i hjernen klarede sig bedre i hukommelsestests, hvis de fik mere langsom bølgesøvn.
"Langsom bølgesøvn, også kaldet dyb søvn, hjælper den aldrende hjerne på flere måder. Vi ved, at søvn fremmer udrensning af affaldsstoffer i hjernen – herunder proteiner, som ophobes ved Alzheimers sygdom," forklarer neurovidenskabsmand Matthew Pase fra Monash University i Australien, ifølge ScienceAlert.
"Indtil nu har vi ikke haft fuldt kendskab til, hvilken rolle denne dybe søvn spiller i udviklingen af demens. Vores resultater tyder på, at tab af langsom bølgesøvn kan være en risikofaktor, som man faktisk kan påvirke."
Pase og hans kolleger fra Australien, Canada og USA undersøgte 346 deltagere i Framingham Heart Study, som havde deltaget i to søvnundersøgelser i henholdsvis 1995-1998 og 2001-2003 med cirka fem års mellemrum.
Deltagerne, som ikke havde demens i 2001-2003 og var over 60 år i 2020, gjorde det muligt for forskerne at analysere sammenhængen mellem ændringer i søvn og risikoen for at udvikle demens ved at sammenligne søvndata fra de to undersøgelser og følge deltagerne frem til 2018.
"Vi brugte disse data til at undersøge, hvordan langsom bølgesøvn ændrer sig med alderen, og om fald i denne søvnfase var forbundet med øget demensrisiko senere i livet – helt op til 17 år efter," fortæller Pase.
I løbet af de 17 år blev der registreret 52 nye demenstilfælde blandt deltagerne. Forskerne analyserede søvnregistreringerne for at finde en sammenhæng med disse tilfælde. Generelt faldt mængden af langsom bølgesøvn fra 60-årsalderen, særligt mellem 75 og 80 år, hvorefter det stabiliserede sig.
Ved at sammenligne data fra deltagernes første og anden søvnundersøgelse opdagede forskerne, at for hvert procentpoint fald i langsom bølgesøvn pr. år steg risikoen for demens med 27 %. Risikoen steg til 32 %, når man kiggede specifikt på Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige form for demens.
Framingham Heart Study overvåger løbende forskellige helbredsdata, herunder tab af hippocampus-volumen (et tidligt tegn på Alzheimers) samt kendte risikofaktorer for hjertekarsygdomme.
Lavt niveau af langsom bølgesøvn var forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom, brug af medicin, som påvirker søvn, og tilstedeværelsen af APOE ε4-genet, der forbindes med Alzheimers.
"Vi fandt, at en genetisk risikofaktor for Alzheimers – men ikke tab af hjernevolumen – hang sammen med hurtigere fald i langsom bølgesøvn," siger Pase.
Selvom resultaterne viser klare sammenhænge, understreger forskerne, at denne type studie ikke kan bevise, at tab af langsom bølgesøvn direkte forårsager demens. Det kan også være, at demensrelaterede hjerneskader fører til dårligere søvn. Mere forskning er nødvendig for at afklare sammenhængen.
Indtil da kan vi dog med fordel prioritere at få tilstrækkelig søvn – ikke kun for hukommelsens skyld. Der findes også metoder til at øge chancerne for at få mere af denne vigtige dybe søvn.
