Er du en natteravn? Så har du større risiko for hjerteproblemer

Personer, der har en tendens til at være vågne om aftenen og natten, har en højere risiko for at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme sammenlignet med dem, der går tidligt i seng. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i Journal of the American Heart Association, ifølge Metro.

Studiet bygger på data fra mere end 322.000 voksne i Storbritannien, hvor deltagerne blev bedt om at vurdere sig selv som morgenmennesker, natteravne eller noget derimellem.

Derefter blev deres hjertesundhed vurderet ud fra otte faktorer, herunder kost, fysisk aktivitet, søvnkvalitet, rygevaner samt kontrol af vægt, kolesterol, blodtryk og blodsukker.

Resultaterne viser, at natteravne har en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, som hjerteanfald og blodpropper, sammenlignet med den øvrige befolkning. Ifølge studiet er risikoen 16 procent højere for personer, der er mest aktive om aftenen.

Kvinder ser især ud til at være mere udsatte for de negative virkninger. Undersøgelsen viste samtidig, at natteravne oftere har livsstilsvaner, der belaster hjertet, som højere forekomst af rygning, mindre motion og dårligere kostvaner.

Dog konkluderer studiet, at det ikke nødvendigvis er den sene døgnrytme i sig selv, der fører til dårlig hjertesundhed, men snarere de tilknyttede livsstilsfaktorer. Forskerne påpeger, at der er mulighed for at reducere risikoen gennem livsstilsændringer.

Små justeringer kan have stor betydning, som for eksempel at sikre tilstrækkelig og regelmæssig søvn, holde faste senge- og arbejdstider og få dagslys tidligt på dagen for at understøtte kroppens biologiske ur.

Derudover fremhæves regelmæssig motion, sund kost og rygestop som centrale elementer i forebyggelsen.

Overvågning af blodtryk, kolesterol og blodsukker er også vigtige faktorer, især for personer, der har en sen døgnrytme.

Kristen Knutson, en af forskerne bag studiet fra Feinberg School of Medicine, understreger, at natteravne ikke nødvendigvis skal ændre deres døgnrytme. “Du behøver ikke at ændre dit kronotype. Fokuser i stedet på de faktorer, du faktisk kan kontrollere,” siger hun.

Forskerne håber, at undersøgelsen vil øge opmærksomheden omkring sammenhængen mellem døgnrytme, livsstil og hjertesundhed, samt bidrage til bedre forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme blandt risikogrupper.