Senest.dk Redaktion
En epidemiolog har gennemgået de skræmmende sødestof-overskrifter og finder forskningen fuld af huller.
Mange danskere griber helt automatisk efter light-sodavanden i køleskabet i troen på at gøre kroppen en tjeneste. Så da overskrifter i efteråret advarede om, at netop de kunstige sødestoffer får hjernen til at ældes hurtigere, var det nok til at give en dårlig smag i munden hos millioner.
Men en australsk epidemiolog har nærlæst forskningen bag panikken – og hans dom er, at frygten hviler på et spinkelt grundlag.
Studiet der skabte overskrifterne
Bekymringen udspringer af et stort studie offentliggjort i det medicinske tidsskrift Neurology i september 2025. Forskerne fulgte 12.772 brasilianske offentligt ansatte med en gennemsnitsalder på knap 52 år over otte år og målte deres indtag af syv sødestoffer, heriblandt aspartam, sakkarin, acesulfam, erythritol og xylitol.
Konklusionen lød, at et højt forbrug hang sammen med en hurtigere kognitiv nedgang, altså svækkelse af hukommelse og tænkning. De med det største indtag, svarende til cirka én daglig light-sodavand, oplevede omkring 1,6 års ekstra hjernealdring sammenlignet med dem, der næsten intet indtog. Effekten var stærkest hos deltagere med diabetes og hos personer under 60 år.
“En 62 procent hurtigere nedgang betyder, at de i den højeste forbrugsgruppe oplevede kognitiv aldring i et meget hurtigere tempo,” forklarede studiets hovedforfatter, Claudia Kimie Suemoto, om resultatet.
Epidemiologen finder revnerne
Netop de tal fik Gideon Meyerowitz-Katz, epidemiolog og forsker i kroniske sygdomme ved University of Wollongong i Australien, til at grave i selve metoden. Og der begynder problemerne, skriver han i en analyse i Slate.
Studiet er observationelt. Det kan altså vise en sammenhæng, men ikke bevise, at sødestofferne er årsagen. Deltagernes forbrug blev kortlagt med et enkelt spørgeskema om, hvad de plejede at spise, og det er ifølge Meyerowitz-Katz en usikker kilde.
“Folk er notorisk dårlige til at svare på den slags spørgeskemaer og tager ofte fejl af store dele af dem,” skriver han.
Dertil kommer, at studiet slog vidt forskellige kemiske stoffer sammen i én pulje, selvom de nedbrydes forskelligt i kroppen. Og de faktiske forskelle var små: Storforbrugerne tabte cirka et halvt point mere på en 30-points skala over hele studiets forløb.
Sammenhængen kan vende den anden vej
Et andet klassisk problem er det, forskere kalder omvendt kausalitet. Folk, der tyer til kunstige sødestoffer, er ofte i forvejen mindre sunde, blandt andet fordi mange bruger dem i et forsøg på at tabe sig eller styre en sygdom som diabetes.
Med andre ord: Det er ikke nødvendigvis sødestofferne, der gør folk mindre raske. Det kan lige så godt være, at mindre raske mennesker oftere vælger sødestoffer.
Meyerowitz-Katz’ konklusion er derfor, at der ikke er grund til at skifte light-sodavanden ud af frygt for hjernen.
“Der er ingen god dokumentation for, at disse sødestoffer skader din hjerne,” skriver han og fastslår, at sødestoffer efter alt at dømme fortsat er et bedre valg end almindeligt sukker.
