Baseret på deres undersøgelse med 62 ældre, kognitivt sunde voksne, fandt forskere fra University of California (UC) Berkeley, Stanford University og UC Irvine ud af, at personer med hjerneforandringer forbundet med Alzheimers præsterede bedre i hukommelsestest, jo mere dyb søvn de fik.
Dette var uafhængigt af uddannelse og fysisk aktivitet, der er to faktorer, der sammen med social forbindelse er kendt for at bidrage til kognitiv modstandsdygtighed i ældre alder.
Personer med lignende Alzheimers-relaterede forandringer, som ikke fik så meget dyb søvn, klarede sig ikke lige så godt i de samme tests. Til sammenligning gjorde søvn ikke den store forskel for de individer med få aflejringer.
Resultaterne, som blev offentliggjort sidste år, antyder ifølge ScienceAlert, at en god mængde solid søvn kan hjælpe med at støtte hukommelsen, når demens begynder at tage fat.
"Tænk på dyb søvn som en redningsflåde, der holder hukommelsen flydende, snarere end at hukommelsen trækkes ned af Alzheimers sygdoms patologi," sagde UC Berkeley-neuroforsker Matthew Walker, der er seniorforfatter af studiet.
"Dette er især spændende, fordi vi kan gøre noget ved det. Der er måder, vi kan forbedre søvnen, selv hos ældre."
Den nye undersøgelse gentager tidligere forskning, som har fundet en ophobning af amyloid-beta proteiner i hjernen hos folk med forstyrret søvn. Men dårlig søvn er både en risikofaktor og et symptom på Alzheimers sygdom, hvilket gør det svært at skille årsag og virkning fra hinanden.
Selvom niveauer af amyloid-beta proteiner ofte bruges som markør for Alzheimers sygdom, foreslår forskning, at de - og et andet protein kaldet tau - kan begynde at tilstoppe hjerneceller årtier før symptomerne opstår.
Tidligere forskning fra Walkers gruppe fandt ud af, at betydelige niveauer af amyloid-beta, der aggregerer i hjernen hos ældre voksne, kan forstyrre dyb søvn og forringe hukommelsesfunktionen.
Men nogle mennesker ser ud til at undgå forringelsen, der følger med Alzheimers sygdom, selv når niveauerne af amyloid-beta proteiner er relativt høje. For at finde ud af hvorfor, overvågede Walker og kollegerne deltagernes hjernebølger, mens de sov, og bad dem derefter om at udføre en hukommelsestest næste dag.
Blandt dem, hvis hjernescanninger afslørede høje niveauer af beta-amyloid aflejringer, så det ud til, at en god nattesøvn gjorde en markant forskel i kognitiv funktion. Denne effekt blev kun set, når forskerne kiggede specifikt på non-rapid eye movement slow wave sleep.
Længerevarende studier hos ældre voksne er nødvendige for at teste, om øget dyb søvn over flere år faktisk kan hjælpe med at bevare en persons kognitive funktion, selvom niveauerne af amyloid-beta stiger.
Denne forskning bakker dog op om mange studier, der antyder, at søvn kunne være en modificerbar risikofaktor for Alzheimers sygdom, som potentielt kan udsætte molekylære ændringer ved at give hjernen tid til at rense affaldsprodukter, der akkumuleres i løbet af dagen.
Selvom folk kan vise molekylære ændringer, der indikerer en progression mod Alzheimers sygdom, siger Zavecz, at deres fund antyder, at livsstilsfaktorer kan fungere som en buffer mod disse effekter.
"En af disse faktorer er søvn, og specifikt dyb søvn," sagde hun.
Studiet antyder også, hvorfor det at få god søvn naturligt måske er en bedre mulighed end at tage sovepiller. For at sikre sig en god nattesøvn foreslår Zavecz at undgå kaffe sent på dagen, dyrke motion, undgå skærmtid og tage et varmt bad før sengetid.
Mens du sover, arbejder forskere hårdt for at finde ud af de komplekse problemer med Alzheimers sygdom, som påvirker millioner af mennesker verden over.
