I fremtiden skal lægen ansøge om individuel støtte på vegne af de 93.000 personer med type 2-diabetes, der i øjeblikket modtager behandling med GLP-1-analoger som f.eks. Ozempic, fordi deres læge har konkluderet, at det er den passende behandling for dem.
Medicintilskudsnævnet har netop anbefalet dette til Lægemiddelstyrelsen i et nyt forslag om ændringer i tilskud til diabetesmedicin, der ikke involverer insulin.
"Forslaget er yderst skuffende, og det er vores opfattelse, at det vil være en svær belastning for de 93.000 personer, som anbefalingerne vil påvirke negativt. Medicintilskudsnævnet har simpelthen valgt at ignorere en betydelig patientgruppe, som nu står over for at deltage i et historisk stort eksperiment med deres behandling," udtaler forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.
Ifølge Tanja Thybo bliver de mange personer med diabetes nærmest gidsler i en konflikt om prisen på GLP-1-analoger mellem myndigheder, lægemiddelindustrien og parallelimportører.
"Dette er tarveligt. Diabetesforeningen opfordrer derfor parterne til at finde en løsning, så behandlingen for en så stor gruppe mennesker ikke bringes i fare," tilføjer Tanja Thybo.
Massivt og unødigt pres på almen praksis
De nye anbefalinger vil kræve, at praktiserende læger genovervejer behandlingen for alle personer med type 2-diabetes, der i øjeblikket modtager GLP-1-analoger. Både Diabetesforeningen og de praktiserende læger har advaret imod dette.
"Hvis de nye anbefalinger følges, vil det lægge et massivt og unødvendigt bureaukratisk pres på vores læger, som skal genansøge tilskud til 93.000 personer – i et sundhedssystem, hvor mange allerede har svært ved at få en lægekonsultation. Beslutningen risikerer også at skabe sundhedsulighed, da der kan kræves gebyrer for genansøgning af tilskud. Vi støtter fuldt op om, at samfundets ressourcer anvendes effektivt, men mener samtidig, at der ikke bør bruges værdifulde ressourcer på at behandle ansøgninger om individuel støtte, når en læge allerede har vurderet, at behandlingen er den bedste for patienten," påpeger forskningschef Tanja Thybo.
Af de 93.000 danskere, der i øjeblikket bruger GLP-1-analoger, får over 51.000 samtidig behandling med enten insulin eller SGLT-2-hæmmere. Dette betyder, at mindst halvdelen kan anses for at være berettiget til individuel støtte. Derudover er der personer, der har prøvet andre lægemidler før opstart af GLP-1-analoger eller har andre samtidige sygdomme, følgesygdomme eller meget højt blodsukker.
På grund af det store antal patienter, der opfylder kriterierne for individuel støtte, forventes de administrative omkostninger at være betydelige uden nogen økonomisk besparelse i medicinudgifter.
Behold tilskud til nuværende patienter
Lægemiddelstyrelsen skal nu træffe den endelige beslutning om, hvorvidt tilskuddet til GLP-1-analoger automatisk skal ophøre i lyset af Medicintilskudsnævnets anbefalinger.
Diabetesforeningen insisterer på, at alle personer med type 2-diabetes, der allerede modtager behandling med GLP-1-analoger, skal kunne beholde medicinen med tilskud.
"Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen til at korrigere Medicintilskudsnævnets manglende lydhørhed og nævnets valg om at ignorere personer med diabetes, sundhedsulighed og den byrde af bureaukrati, det pålægger almen praksis. Vi har fuld tillid til, at lægerne, med retningslinjer fra faglige selskaber, er bedst egnet til at vurdere den enkeltes behandlingsbehov. Derfor bør tilskuddet opretholdes for personer med type 2-diabetes, der i dag behandles med GLP-1-analoger, fordi deres læge har vurderet, at det er den rette behandling for dem," siger Tanja Thybo.
Efterspørger stadig en grundig analyse
Der er stadig behov for en grundig analyse ifølge Diabetesforeningen. Medicintilskudsnævnets anbefalinger er baseret på data fra recepter tilbage fra 2022, der rejser spørgsmål om, hvorvidt for mange får GLP-1-analoger uden at have prøvet anden medicin først.
Ifølge vurderingen fik 11 procent tildelt GLP-1-analoger i 2022 uden at have prøvet anden medicin først – og dette er den eneste data, der ligger til grund for anbefalingen, på trods af gentagne opfordringer fra blandt andet Diabetesforeningen om at skaffe et mere omfattende datagrundlag.
For eksempel har en tredjedel af dem, der får diagnosticeret type 2-diabetes, allerede udviklet følgesygdomme ved diagnosetidspunktet, og GLP-1-præparater har en positiv effekt på både langtidsblodsukkeret og følgesygdomme.
Diabetesforeningen fortsætter derfor med at opfordre Lægemiddelstyrelsen til at udføre en dybere analyse, der undersøger, hvem der i øjeblikket tager medicinen, og inkluderer information om langtidsblodsukker, følgesygdomme og risiko for sygdomme for at kunne give anbefalinger baseret på et oplyst grundlag.
