I en nylig undersøgelse fandt forskere ud af, at brug af sovepiller kan reducere ophobningen af giftige proteinklumper i væsken, der renser hjernen hver nat.
Forskere fra Washington University i St. Louis fandt ud af, at personer, der tog suvorexant, der er en almindelig behandling for søvnløshed, som ikke fås på det danske marked, i to nætter på en søvnklinik, oplevede et lille fald i to proteiner, amyloid-beta og tau, der ophober sig ved Alzheimers sygdom.
Selvom undersøgelsen var kortvarig og involverede en lille gruppe sunde voksne, er det en interessant demonstration af sammenhængen mellem søvn og Alzheimers' molekylære markører.
Søvnforstyrrelser kan være et tidligt advarselstegn på Alzheimers sygdom, som går forud for andre symptomer som hukommelsestab og kognitiv tilbagegang. Når de første symptomer udvikler sig, er niveauerne af abnorm amyloid-beta næsten på deres højeste, hvilket danner klumper kaldet plaques, der tilstopper hjerneceller.
Forskere mener, at fremme af søvn måske kan være en måde at forhindre Alzheimers sygdom på. Det kan potentielt ske ved at tillade den sovende hjerne at rense sig selv for resterende proteiner og dagens andre affaldsstoffer. Det skriver Science Alert.
Mens sovepiller kan hjælpe i denne henseende, så 'ville det være for tidligt for folk, der er bekymrede for at udvikle Alzheimers, at betragte det som en grund til at begynde at tage suvorexant hver nat', sagde neurolog Brendan Lucey fra Washington University's Sleep Medicine Center, som ledede forskningen.
Undersøgelsen strakte sig kun over to nætter og involverede 38 midaldrende deltagere, der ikke viste tegn på kognitiv svækkelse og ikke havde søvnproblemer. At bruge sovepiller i længere perioder er heller ikke en ideel løsning for dem med søvnmangel, da det er let at blive afhængig af dem.
Sovepiller kan også føre til mindre dyb søvn, hvilket kan være problematisk, da tidligere forskning har fundet en sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet og forhøjede niveauer af tau-tangles og amyloid-beta protein.
I deres seneste undersøgelse ønskede Lucey og kolleger at se, om forbedring af søvn med sovepiller kunne sænke niveauerne af tau og amyloid-beta i cerebrospinalvæsken, der bader hjernen og rygmarven. Tidligere forskning viser, at selv en enkelt nat med afbrudt søvn kan øge amyloid-beta-niveauer.
En gruppe frivillige i alderen 45 til 65 år fik en af to doser suvorexant eller en placebopille, en time efter at forskerne havde taget en prøve af deres cerebrospinalvæske. Forskerne fortsatte med at tage prøver hver anden time i 36 timer, mens deltagerne sov og i løbet af den næste dag og nat, for at måle, hvordan proteinniveauerne ændrede sig.
Der var ingen forskelle i søvn mellem grupperne, men amyloid-beta-koncentrationerne blev reduceret med mellem 10 og 20% med en dosis suvorexant, der normalt ordineres til søvnløshed, sammenlignet med placebo.
Den højere dosis suvorexant reducerede også midlertidigt niveauerne af hyperfosforyleret tau, en modificeret form af tau-protein, der er forbundet med dannelsen af tau-tangles og celledød. Denne effekt blev dog kun set med nogle former for tau, og tau-koncentrationerne steg igen inden for 24 timer efter at have taget sovepillen.
"Hvis man kan reducere tau-fosforylering, kunne det potentielt føre til mindre tangle-dannelse og mindre neuronal død," sagde Lucey, som stadig håber på, at fremtidige studier med ældre voksne, der tester sovepiller over måneder, kan måle en varig effekt på proteinniveauer (samt notere eventuelle ulemper ved sovepiller).
Selvfølgelig afhænger dette alt sammen af vores forståelse af, hvad der forårsager Alzheimers sygdom.
Den førende teori er, at unormale proteinklumper driver Alzheimers patologi, er blevet intensiveret efter årtiers forskning, der sigter mod at sænke amyloid-niveauer, men ikke har ført til nogen nyttig medicin eller terapi, der faktisk forhindrer eller bremser sygdommen. Dette har fået forskere til at genoverveje, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig.
Med andre ord, kan sovepiller hjælpe nogle mennesker med at få søvn, men at bruge dem som en forebyggende behandling mod Alzheimers sygdom er stadig et usikkert perspektiv, der afhænger af en nu skrøbelig hypotese om Alzheimers patologi.
Når det er sagt, er der stigende beviser for sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og Alzheimers sygdom, en sygdom der ikke har nogen behandling. Lucey siger, at forbedring af søvnhygiejne og søge behandling for søvnproblemer som søvnapnø er fornuftige tilgange til at forbedre den generelle hjernehelbred i enhver alder.
