Kunstig intelligens (AI) er en efterligning af menneskelig intelligens i maskiner, som er programmeret til at tænke og lære på lignende vis som mennesker. Målet med AI er at udvikle systemer, der kan udføre opgaver, som typisk kræver menneskelig intelligens, såsom visuel opfattelse, talegenkendelse, beslutningstagning og sprogforståelse.
Efter at være blevet almindeligt anvendt, er AI blevet meget populært, da det i mange tilfælde kan fungere som en sparringspartner og guide i forskellige situationer.
AI har også potentiale til at revolutionere medicinsk diagnostik, såsom ved at hjælpe med at opdage kræft i kroppen før symptomerne viser sig.
TV 2 har rapporteret om en ny metode, hvor blot en blodprøve kan give indikationer på tilstedeværelsen af kræft i kroppen, endda før det bliver synligt. Denne tilgang kan endda afsløre kræft hos patienter, som man troede var helbredte.
Selvom AI-teknologi i forskning ikke er ny, er Danmark blandt de første til at forbedre teknologien gennem nye algoritmer. Disse algoritmer gør AI meget følsom over for at opdage selv små fragmenter af kræft-DNA i blodet hurtigt og præcist.
Ifølge Claus Lindbjerg, en forsker fra Aarhus Universitet, er potentialet på lang sigt enormt. Det kan hjælpe med at identificere tilbagefald meget tidligt, før de udvikler sig til større tumorer, der kan sprede sig til vitale organer.
Et eksempel er hudkræft, hvor dødeligheden ikke nødvendigvis skyldes selve hudkræften, men når den spreder sig til vitale organer som lunger, hjerne eller lever.
"Vi ved, at en betydelig del af de patienter, som vi tror er helbredt, får tilbagefald. Det ville vi nu kunne opdage på en meget enkel måde," forklarer Claus Lindbjerg Andersen. Han påpeger også, at AI potentielt kan reducere antallet af kræfttilfælde så drastisk, at sygdommen næsten kan udryddes.
Bagsiden af medaljen
På den anden side er der etiske overvejelser, der er værd at tage højde for:
Teknologien kan afsløre tilfælde af kræft i blodet, som aldrig udvikler sig til aktiv sygdom. Dette kan føre til overbehandling af visse patienter, hvor de behandles for en tilstand, de måske aldrig får.
Sådan fungerer AI kræft
Forskere har udviklet en kunstig intelligens, som effektivt kan analysere DNA-fragmenter i blodet for at skelne mellem normale celler og kræftceller. Blodet indeholder millioner af disse fragmenter, der frigives, når celler dør eller beskadiges, herunder fra kræfttumorer.
Normale celler har identisk DNA i hele kroppen, men kræft opstår, når mutationer forekommer i DNA'et i kræftcellerne. Disse mutationer gør kræftcellernes DNA anderledes fra det normale DNA og hver tumor har sine unikke genetiske markører.
At identificere disse forskelle mellem normalt og kræft-DNA kan være en udfordring, da mutationerne kan være små. Den AI-drevne algoritme er trænet til præcist at detektere selv de mindste forskelle, hvilket giver den en unik evne til at identificere kræft-DNA i blodet.
