5 ting der sker med din krop, hvis du drikker kaffe hver dag

30/07/2023 11:05

|

Sebastian Ilsøth

Drik kaffe hver dag for at styrke din fysiske og mentale sundhed. Foto: Shutterstock
Kaffe - mere end bare morgenenergi: Opdag de positive virkninger på kroppen.

Mest læste i dag

Du kender den velkendte smag af de brune bønner, der brygges om morgenen og fylder hjemmet med en himmelsk duft. For mange er dette morgenritual en essentiel del af dagen – at sætte kaffemaskinen over så tidligt som muligt for derefter at nyde den dybtonede tjærebryg.

Den sorte drik giver dig den nødvendige morgenenergi, men forskning viser, at der også følger en række sundhedsmæssige fordele med din morgenkaffe, som skriver Reader's Digest.

1. Forbedrer din fysiske ydeevne

Du vil sjældent se maratonløbere hælde en espresso i ansigtet under deres 42 kilometer lange løbetur. Men faktisk hjælper koffeinen i kaffen med at forbedre din udholdenhed, når du bruger kroppen aktivt. Forskning har vist, at koffeinen får adrenalinen til at strømme rundt i kroppen og forbedrer kroppens præstation med 11-12 procent.

2. Styrker hjertet og blodomløbet

Kaffedrikkere får en ekstra bonus med et styrket hjerte, da den sorte drik bidrager til at holde hjertet sundt og velfungerende. En undersøgelse blandt 83.000 kvinder viser, at to til fire kopper kaffe om dagen er med til at reducere risikoen for slagtilfælde. Denne reducerede risiko er mere tydelig hos kvinder end mænd ifølge forskningen.

Kaffe styrker hjertet og bloomløbet i kroppen. Foto: Shutterstock

3. Beskytter mod diabetes

Mange mennesker risikerer at udvikle diabetes i løbet af deres liv, og der er skjulte symptomer, man bør være særligt opmærksom på. Men her kommer kaffedrikkerne også bedre ud, da de er mere beskyttede mod denne livslange sygdom med potentielt farlige følgevirkninger. En undersøgelse fulgte over 41.000 mænd og over 84.000 kvinder, og forskerne overvågede, hvor mange der udviklede diabetes i de 12 år, undersøgelsen varede.

Resultaterne viste, at mellem tre til seks kopper kaffe om dagen markant nedsatte risikoen for diabetes, faktisk helt op til 30 procent for kvinder. Forskerne mener, at kaffen frigiver hormonet adiponectin i kroppen, som sammen med andre faktorer er med til at regulere insulinfølsomheden og blodsukkerniveauet.

4. Mindsker risikoen for kræft

Både mænd og kvinder har en særlig god grund til at nyde morgenkaffen. Den sorte tjærebryg holder nemlig kræftsygdomme på afstand. Forskere har fulgt over 47.000 mænd, og de mænd, der glædeligt indtog kaffen, reducerede risikoen for at udvikle prostatakræft med 25 procent. For kvinderne blev risikoen for at udvikle livmoderhalskræft nedsat med 20 procent.

Både mænd og kvinder reducerer risikoen for kræftsygdomme. Foto: Shutterstock

5. Booster dit humør

Du kender sikkert situationen, hvor en af dine kollegaer ikke rigtig er sig selv, før de har fået en kop kaffe. Udover at være en nødvendighed for mange om morgenen, spiller kaffen en vigtig rolle i at påvirke humøret ved at frigive naturlige stoffer i hjernen.

Hvis din kollega ikke rigtig vågner op, før morgenkaffen står klar, så gør det ikke noget. Foto: Shutterstock

Forskning har undersøgt forbindelsen mellem kaffeindtag og depression samt selvmord. Her viste resultaterne, at risikoen for depression og selvmord blev halveret blandt forsøgspersoner, der drak fire kopper kaffe om dagen, sammenlignet med dem der slet ikke drak kaffe.

Dette skyldes, at kaffen frigiver serotonin og dopamin i hjernen og stimulerer hjernens receptorer, hvilket får din kollegas humør til at stige, så snart kaffen er skænket.