Sebastian Juul
Eksperter advarer med ny chokerende prognose.
Når helbredet begynder at drille, opdager man det ofte først, når det begynder at påvirke hverdagen. For mange danskere er det små signaler, der kan være lette at overse. En let uro i kroppen, en følelse af træthed eller en puls, der ikke helt er, som den plejer.
Disse symptomer bliver ikke altid bemærket med det samme. Alligevel kan netop disse tegn være vigtige at tage alvorligt.
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at en udbredt hjertesygdom er i markant vækst. Ifølge forskningen vil langt flere danskere leve med atrieflimren i de kommende år. Antallet af danskere, der lider af atrieflimren, kan stige med over 50% frem mod 2040 og dermed ramme over 274.000 mennesker. Til sammenligning var tallet i 2022 omkring 175.000. Samtidig forventes antallet af nye tilfælde hvert år at stige betydeligt.
Svær at opdage
Atrieflimren, eller hjerteflimmer, er en tilstand, hvor hjertet slår uregelmæssigt og ofte hurtigere end normalt, hvilket øger risikoen for alvorlige komplikationer som hjertesvigt og slagtilfælde. Sygdommen er dog svær at opdage, da symptomerne ikke altid er tydelige.
“Mange mennesker oplever få eller slet ingen symptomer, og derfor kan sygdommen gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorlig, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på tegn som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed,” siger Nicklas Vinter fra Aalborg Universitet, der er førsteforfatter på studiet.
Studiet, som bygger på danske registerdata fra de seneste 20 år, er offentliggjort i et internationalt tidsskrift. Resultaterne viser, at udviklingen hænger sammen med en aldrende befolkning samt flere risikofaktorer som overvægt og forhøjet blodtryk.
Krav til sundhedsvæsenet
Selvom der på nogle områder er fremskridt, vil sundhedsvæsenet stadig blive udfordret, da flere patienter i fremtiden vil have brug for længerevarende behandling og opfølgning. Faktisk forventes det, at flere patienter vil have behov for løbende behandling og kontrol.
Ældre patienter lever ofte med flere sygdomme samtidig, hvilket gør behandlingen mere kompleks.
“Færre blodpropper betyder ikke nødvendigvis mindre pres på sundhedsvæsenet – belastningen flytter sig bare. Udfordringen er, at vi i dag har en blind vinkel i forebyggelsen af atrieflimren, hvor indsatsen primært fokuserer på den enkelte og har begrænset effekt. Hvis udviklingen skal bremses, kræver det samfundsbaserede løsninger, der gør sunde valg lettere. Uden tidlig indsats bliver det både mere ressourcetungt og langt dyrere for samfundet,” siger Nicklas Vinter.
Forskerne peger på, at tidlig indsats og bedre forebyggelse vil få stor betydning i fremtiden.
