For nylig havde vi mulighed for at opleve det sjældne naturfænomen kaldet en "blå supermåne."
Dette fænomen opstår, når månen ser større og lysere ud end sædvanligt, fordi den er tættere på jorden i sin ovale bane, en position kaldet perigee. Under en supermåne kan månen være op til 14% større og 30% lysere end en normal fuldmåne.
Denne begivenhed blev ekstra bemærkelsesværdig, da det ikke blot var en supermåne, men en 'blå supermåne,' som er langt mere sjælden.
Selvom månen i denne periode var mere synlig og lysende end normalt, har mange undret sig over, hvorfor månen nogle gange kan optræde som rød.
Men hvorfor bliver månen rød?
Ifølge NASA får månen sin røde farve under en total måneformørkelse, også kaldet en "blodmåne." Denne røde nuance opstår på grund af, hvordan lyset spredes i jordens atmosfære og bøjes, når det passerer gennem forskellige medier.
Under en total måneformørkelse står jorden direkte mellem solen og månen, hvilket blokkerer det direkte sollys fra at ramme månen. I stedet bliver månen kun belyst af lys, der har passeret gennem jordens atmosfære.
Den videnskabelige forklaring på den røde farve er forbundet med en proces kaldet Rayleigh-spredning. Rayleigh-spredning er det fænomen, der også gør himlen blå om dagen.
Når sollys passerer gennem atmosfæren, spredes lys med kortere bølgelængder (blå og violet) mere end lys med længere bølgelængder (rød og orange). Det blå lys spredes ud i alle retninger, mens det røde lys lettere passerer gennem atmosfæren.
Når jorden skygger for solen under en total måneformørkelse, bøjes noget af det røde lys omkring jordens kant og rammer månen. På grund af atmosfærens sammensætning og lysets spredning bliver kun de røde og orange nuancer synlige, hvilket giver månen dens karakteristiske røde glød. Denne lysbøjning kaldes atmosfærisk refraktion.
Andre faktorer, som mængden af støv, vulkansk aske og andre partikler i atmosfæren, kan også påvirke intensiteten af den røde farve. For eksempel kan et nyligt vulkanudbrud føre til en endnu dybere rød eller kobberfarvet måne.
Sammenfattende skyldes den røde farve på månen under en total måneformørkelse de komplekse interaktioner mellem sollys og jordens atmosfære, hvor det røde lys formår at nå månen og skabe den imponerende blodmåne, der beundres over hele verden.
Den næste delvise måneformørkelse vil kunne ses i Danmark den 18. september 2024.
Nedenfor er et billede af en blodmåne.
Foto: Wikimedia
