Trist nyhed: Sommerklassikere stiger i pris

27/03/2023 12:04

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Der er desværre trist nyt til alle is-elskere.

Selvom vejret måske ikke afspejler det endnu, nærmer foråret og sommeren sig, og isproducenterne begynder at lancere deres nyheder.

Men når det kommer til de klassiske ispinde, såsom Magnum og Champagnebrus, kan det koste dig mere end tidligere. Det skriver B.T., der har kontaktet Unilever, som står bag Frisko Is.

Det skyldes flere faktorer, herunder stigende omkostninger til råvarer, emballage, energi og transportomkostninger, oplyser Sandhya Forselius, der er kommunikationschef hos Unilever i Norden, til avisen.

Hun fortæller dog, at prisen varierer alt efter, hvor i landet og i hvilken butik, man køber isen.

Det er nemlig butiksejeren eller forhandleren, der bestemmer priserne i deres butik eller salgskanal.

Ifølge B.T. koster sommerklassikerne mellem to og tre kroner mere end, hvad de gjorde sidste år.

Det er prisen på en Frisko Daim, der har fået det største nyk opad. Den er steget med tre kroner til 38 kroner, en stigning på 8.57 procent.