I en tid, hvor økonomisk stabilitet er en sjælden vare, træder Gældsstyrelsen nu ind med en drastisk foranstaltning for at sikre betaling af gæld til det offentlige.
En nylig ændring i reglerne for lønindeholdelse betyder, at op til 60 procent af nettolønnen kan nu blive direkte trukket til afdrag på gæld for dem med de højeste indkomster:
"Med de nye regler vil visse borgere opleve, at vi trækker mere fra deres indkomst, end de er vant til. Ikke desto mindre vil det også betyde, at de bliver hurtigere gældfri," udtaler Anne-Sofie Jensen, direktør for Gældsstyrelsen, i en officiel meddelelse.
Denne ændring følger efter en enighed i Folketinget sidste år, hvor grænsen for lønindeholdelse var fastsat til 40 procent. Men nu er denne grænse hævet, og det er især de højtlønnede, der vil mærke det på pengepungen.
Dog er det ikke kun negative nyheder, da personer med lavere indkomster faktisk vil opleve mindre træk:
"Det er en balanceakt. Vi ønsker at sikre, at alle bidrager til at afdrage deres gæld, men det skal også være retfærdigt," fortsætter Anne-Sofie Jensen.
Cirka 80.000 borgere har allerede modtaget meddelelser fra Gældsstyrelsen vedrørende den kommende ændring. Samme gruppe vil høre fra styrelsen igen i løbet af oktober og november.
Styrelsen forventer, at de nye regler vil føre til en årlig stigning i gældsinddrivelse på 325 millioner kroner. Til sammenligning blev der i 2022 inddrevet 1,9 milliarder kroner via lønindeholdelse.
Lønmodtagere risikerer derfor i den nærmeste fremtid at skulle sige farvel til en større del af deres månedsløn, hvis de skylder penge til det offentlige.
Selvom det er klart, at denne ændring vil have en betydelig indvirkning på mange danskeres økonomi, understreger Anne-Sofie Jensen også, at borgerne får tid til at forberede sig på de nye økonomiske realiteter.
