Fra i dag af er det nok en god ide at være ekstra opmærksom på beskeder i e-boksen, for nu vil tusindvis af danskere blive tilbudt den første dosis coronavaccine.
Den glædelige nyhed kommer efter at de første danskere for små to uger siden fik første dosis af vaccinen, og nu skal den altså spredes mere ud.
Det vil dog stadig i første omgang være ældre og andre udsatte personer der får tilbudt vaccinen først, men derfor er det stadig vigtigt at disse borgere er opmærksomme, og får bestilt en tid så snart muligheden byder sig.
Det siger Søren Windel fra De Konservative, der samtidig er rådmand for ældre- og handicappede i Odense Kommune.
” Det er nu, der er ledig kapacitet, og nu det er nemt at komme til i bookingsystemet, så jeg håber virkelig, at man vil booke så hurtigt som muligt og måske få pårørende til at hjælpe med transport, hvis det er muligt,” – Siger han til Fyens.dk
Vaccinen tilbydes i første omgang generelt til borgere over 85, og borgere over 65, der modtager både praktisk bistand og plejebistand fra hjemmeplejen.
Beskederne i e-boks og fysisk post, er allerede begyndt at blive sendt ud, så det kan være, at der venter et brev i din e-boks lige nu.