Har du planer om at nyde en god øl her en af de kommende dage eller måske i weekenden, og har allerede handlet ind til det, bør du undersøge, hvilken øl du har fået fat i.
To Øl ApS tilbagekalder nemlig deres Snublejuice, da produktet er mærket som glutenfrit, men indeholder mere gluten, end der må være i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det berørte produkt er følgende:
To Øl Snublejuice, mærket som glutenfri øl (se billede af produktet herunder)
Bedst før-datoer: 30.05.2023, 31.05.2023, 15.06.2023, 03.08.2023, 19.08.2023, 06.09.2023, 27.10.2023, 14.11.2023, 22.12.2023, 23.12.2023
Foto: Fødevarestyrelsen
Produktet er blevet solgt i dagligvare- og specialbutikker i hele landet.
Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at produktet er mærket som glutenfrit, men indeholder mere gluten, end der må være i glutenfrie produkter.
Forbrugere med glutenintolerance (cøliaki) kan få symptomer på intolerance, hvis de spiser produktet.
Læs mere om glutenintolerance her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-oversigt/
Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.