Smør-krig op til påske: Her får du Lurpak eller Kærgården til 10 kroner pakken

28/03/2023 11:01

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Supermarkederne landet over sænker prisen på smør i anledning af påsken.

Som vi ved, hører smørkrigen til højtiderne.

Tag bare eksemplet fra jul, hvor danske supermarkeder konkurrerede om prisen på smør, især på Lurpak og Kærgården, som blev brugt som trækplaster overfor kunderne.

Og nu med få dage til påskeferie lokker flere supermarkeder med smør til en 10'er mod en normalpris på op til 30 kroner.

Hvis du lægger vejen forbi Meny inden fredag, kan du købe en bakke smør fra Kærgården til blot 10 kroner. Det gælder både Kærgården Original og Kærgården Let.

Også i Rema 1000 er der penge at spare. Her har de besluttet at skrue ned for prisen på Lurpak smør, smørbar eller let smør, hvor den også kan købes til 10 kroner til og med den 1. april.

Er du mere til Bakkedal, kan det være en god idé at svinge forbi SPAR, hvor en bakke smør fås til blot 10 kroner indtil den 31. marts.

Hvis du derimod foretrækker at handle i Netto, bliver du ikke snydt for billig smør. Her kan du nemlig købe en Lurpak til blot 13 kroner, og dette tilbud gælder også indtil den 31. marts.