Skat slår alarm.
Lige nu læser andre
Det kan virkelig give én en ubehagelig fornemmelse, når man pludselig ser en besked fra Skat i indbakken.
Hvis der ikke står noget om penge, der er på vej retur, er det sjældent noget godt.
Uanset hvad beskeden indeholder, bør man være ekstra opmærksom, hvis man modtager noget fra Skattestyrelsen.
Det skriver Ekstra Bladet.
På deres egen hjemmeside advarer Skat nemlig danskerne om, at der i øjeblikket cirkulerer falske mails og sms’er, der tilsyneladende kommer fra Skattestyrelsen.
Læs også
“Vi får mange henvendelser om falske beskeder, der ser ud til at være sendt fra os,” oplyser de.
Undgå at klikke
Skat giver et klart råd i den forbindelse:
“Klik ikke på links, og del ikke oplysninger, før du har bekræftet, at vi faktisk er afsenderen.”
Modtager du en falsk besked fra Skattestyrelsen, skal du blot undlade at følge instruktionerne. På den måde kan svindlerne ikke få adgang til dine oplysninger.
Hvis du ved et uheld har oplyst dine data i en svindelmail, bør du få spærret dit kort straks.
Sådan spotter du svindel
Skat understreger, at de aldrig vil bede om følsomme oplysninger via mails eller sms’er:
“Vi udbetaler automatisk overskydende skat til din NemKonto, så der er ikke behov for at give dine kortoplysninger.”
“Vi oplyser aldrig konkrete beløb i mails eller sms’er.”
“Vi beder aldrig om bankkontonumre eller betalingsoplysninger.”
Læs også
Skat advarer også om opkald, hvor personer udgiver sig for at være medarbejdere fra Skattestyrelsen eller Skatteforvaltningen.