PostNord annoncerer kæmpe nyhed

26/04/2024 08:40

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
De har god grund til at være stolte i PostNord.

Mest læste i dag

Når danske forbrugere skal vælge det mest bæredygtige brand i pakke- og logistiksektoren, falder valget på PostNord.

For andet år i træk har PostNord modtaget titlen som national vinder i den nyligt offentliggjorte Sustainable Brand Index, som er den største uafhængige undersøgelse af brands i Europa med fokus på bæredygtighed.

Dette fremgår af en pressemeddelelse fra PostNord Danmark.

"Vores dedikation til at gøre danskernes pakkeforsendelser mere miljøvenlige er noget, vi værdsætter højt og er stolte af, især når det bliver anerkendt af forbrugerne. Det viser, at forbrugerne værdsætter vores intensive indsats for at nå vores ambitiøse mål for en mere bæredygtig forsyningskæde, hvilket betyder meget for klimaet," udtaler Kim Pedersen, administrerende direktør for PostNord Danmark.

PostNord-koncernen har som mål at opnå en emissionsfri sidste mil senest i 2027 og at være fuldstændig fri for fossile brændstoffer inden udgangen af 2030.

Også i Sverige har PostNord opnået anerkendelse, hvor PostNord Sverige ligeledes er placeret på førstepladsen i Sustainable Brand Index 2024 for Sverige.

"Som førende virksomhed inden for pakke- og logistikbranchen er det vores mål at være forrest i den grønne transformation af transportsektoren. Vi er ikke i mål endnu, men vi har allerede taget store og vigtige skridt, og vi fortsætter vores arbejde med at skabe betydelige forandringer - både nu og i fremtiden," siger Kim Pedersen.

Ud over den prestigefyldte anerkendelse fra Sustainable Brand Index, blev PostNord også udnævnt til en af Europas 400 klimaledere i 2023 af Financial Times.