Porsche lancerer ny 'genial' el-cykel: Du gætter aldrig, hvor vanvittigt meget den koster

20/03/2025 14:37

|

Emil Martesen

Foto: Porsche
Du gætter aldrig, hvor vanvittigt meget den koster.

Andre læser også

Porsche og fart hænger uløseligt sammen som rugbrød og leverpostej.

Men nu er det ikke kun på fire hjul, at den tyske luksusproducent vil være med i front.

Den nyeste generation af Porsche E-Bike Sport er landet - og prisen er ikke for sarte sjæle. For hvis du troede, at en cykel var noget, du bare smed i cykelkælderen, så tænk om igen.

En Porsche til under 10.000 euro?

Hvis du drømmer om at eje en Porsche, men din bankrådgiver ikke just klapper i hænderne over idéen, så har du nu en alternativ mulighed.

Det skriver mediet chip.de.

Porsche E-Bike Sport er designet til dem, der elsker kvalitet og ikke lader sig skræmme af en pris på 9.900 euro.

Ja, du læste rigtigt. Små 74.000 kroner for en cykel, men så får du også en tohjulet Ferrari blandt elcykler.

Hvad får du for dine penge?

Den nye Porsche E-Bike Sport er ikke bare en cykel – den er et højteknologisk vidunder.

Med en letvægts carbonramme og en Shimano EP801-motor, der yder op til 85 Nm drejningsmoment, er den bygget til at suse afsted med en tophastighed på 25 km/t. Den har et batteri på 630 Wh, der kan klare selv de lange ture uden at give op halvvejs op ad bakken.

Fra asfalt til marksti uden problemer

Denne luksuscykel er ikke kun til fine brostensbelagte gader i indre by.

Med en Fox Float Performance Elite affjedret gaffel og 120 mm vandring kan den tage turen ud på markveje uden at ryste dig fra sans og samling. Og når turen går hjem i mørke, sikrer Supernova Starstream X Pro-forlygten, at du kan se vejen - selv når den fører dig gennem buldermørke.

Der er ingen tvivl om, at Porsche E-Bike Sport leverer på kvalitet, teknologi og luksus.

Men prisen er i den høje ende, og de fleste vil lade sig skræmme at prisen, hvor det kan være svært at retfærdiggøre at bruge det samme på en cykel, som man kunne købe en brugt bil for. Men hey, hvis du allerede har en Porsche i garagen, hvorfor så ikke matche den med en på cykelstien?