Popcorn tilbagekaldes nu.
Har du handlet popcorn i skuffen? I så fald bør du læse med her, inden du sætter tænderne i dem.
Ifølge Fødevarestyrelsen har Biogan A/S nemlig været nødt til at tilbagekalde økologiske popcornmajs, da der er konstateret et for højt indhold af svampegiftstoffet aflatoksin i produktet.
Hvilken fødevare:
Biogan økologiske popcornmajs (Se billede nederst i artiklen)
Nettoindhold: 500g
Bedst før-dato: 01.10.2024
Produktet er solgt i dagligvare- og helsekostbutikker i hele landet samt på webshops.
Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der er konstateret et for højt indhold af svampegiftstoffet aflatoksin i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes, hvis man spiser produktet.
- Det er vigtigt ikke at have et for højt indhold af aflatoksin over længere tid. Det er altså ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid, skriver Fødevarestyrelsen og tilføjer:
- Derfor vil man heller ikke opleve akutte symptomer, hvis man har spist produktet.
Hvad skal du gøre som forbruger:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Foto: Fødevarestyrelsen