Selv om fremtiden er vanskelig at forudsige, stopper det ikke forskere i at forsøge. En onsdag i april samlede nogle af landets mest fremtrædende eksperter sig på Nørrebro Teater for at fejre 20-års jubilæet for Forskningens Døgn.
Her blev publikum præsenteret for korte, tankevækkende perspektiver på, hvilken retning verden bevæger sig i – fra personlig kunstig intelligens til økologisk sammenbrud.
Det skriver Videnskab.dk.
Allerede i 2045 forventes kunstig intelligens at udvikle sig fra blot at være en passiv assistent til at blive en personlig agent, som både rådgiver og handler på egen hånd. Filosof Jens Christian Bjerring forudser denne udvikling og understreger, at det rejser store etiske spørgsmål:
“Hvem ejer så rettighederne til de tanker, vi formulerer, og dem vi selv tænker?”
Ser man 50 år længere frem, tegner politologen Rebecca Adler-Nissen et billede af en ny verdensorden. Hun forudser, at USA’s tid som dominerende supermagt vil være forbi, og at Kina vil overtage førerpositionen i den globale magtbalance.
Denne udvikling vil ifølge hende være præget af misinformation og geopolitisk ustabilitet, hvor en form for informationskollaps kan gøre det svært at skelne mellem sandhed og løgn.
Kan leve 3.000 år
Kigger man endnu længere frem, helt frem til år 2525, fremlægger aldringsforskeren Morten Scheibye Knudsen en dristig hypotese: Mennesker kan opnå en gennemsnitlig levealder på 3.000 år. Selvom det lyder som science fiction, mener han, at biologien ikke sætter en endelig grænse.
Inspireret af arter, der lever i årtusinder, forskes der i måder at bremse kroppens forfald.
Men før mennesket kan nyde godt af et forlænget liv, skal jorden kunne overleve os. Biologen Eline Lorenzen advarer om, at menneskelige aktiviteter allerede har forstyrret økosystemerne markant.
Med grønlandshvalens genetiske historie som eksempel understreger hun, at klimaforandringer alene ikke kan forklare kollapset – menneskets indvirkning er afgørende.
“Vi er nødt til at vågne op – nu!” lød hendes stærke appel fra scenen.
