Mor tog til forældremøde og blev rædselsslagen, da hun så sin datters tegning i klasseværelset

24/06/2023 07:08

|

Redaktionen

Foto: Margaret Stevenson
Datteren havde tegnet en meget pinlig tegning, der straks gav moderen røde ører.

Mest læste i dag

Det er typisk.

Efter en lang uge med masser af arbejde, hente og bringe børn, samt utallige andre pligter, så er det blevet weekend, og så skal den have en over nakken.

Et par gode gæster kommer på besøg, så får man ellers drukket lidt mere end godt er. Et glas bobler inden maden, et par voksne glas rødvin til maden samt drinks og cocktails til de lyse timer.

Når man vågner næste dag til børnegråd og tømmermændene hamrer derudaf, ja så fortryder man straks sin kåde omgang med de våde varer, og det var præcis hvad der skete for den 39-årige skotske mor Margaret Stevenson, skriver Mirror.

For moderens velvoksne tår over tørsten blev nemlig genstand for en pinlig affære, da ægteparret skulle til forældremøde på deres datters skole i den skotske by Kilmarnock.

Under mødet sad faderen Scott og bladrede i den syvårige datter Lucies tegninger, hvor han fandt en helt særlig afbildning af moderens hang til de våde varer, hvor datterens tekst tog prisen:

"I søndags blev min mor syg. Hun havde drukket forfærdelige juicer, og hun havde brug for at hvile, og under datterens tekst havde læreren skrevet:"

"Åh, jeg håber, at hun snart får det bedre."

Det var denne tegning, der straks gav moderen røde ører. Foto: Margaret Stevenson

Den tegning gav straks moderen røde ører:

"Jeg blev rædselsslagen. Børn siger jo sandheden, og siger blot hvad de tænker. Det er meget sjovt, hvad de opfatter, og jeg synes, at det spanden (under sengen på tegningen, red.) var genial. Scott kunne ikke lade være med at grine. Han synes, det var hysterisk morsomt," siger Margaret Stevenson til avisen.

Efter den pinlige opdagelse på datterens skole tager forældrene nu oplevelsen med en større grad af humor.

"Vi griner stadigvæk af det. Vi har vist tegningen til vores venner og familie, og alle synes at det er morsomt." Samtidig fik forældrene forklaret deres datter, at voksne godt kan få det lidt sløjt, når de drikker ‘dårlig juice,’ som faderen forklarede det.

Men moderen er sikker på, at mindst én person godt kunne regne forældrenes kodesprog ud:

"Jeg er sikker på, at hendes lærer har lagt to og to sammen," siger Margaret Stevenson til avisen.