Lidl har gjort det før, og nu gør de det igen: Sådan bliver danskerne påvirket

25/09/2023 08:21

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
De gør det igen.

Mest læste i dag

Der er god grund til at løfte lidt ekstra på smilebåndet, hvis du er en af dem, der fra tid til anden besøger Lidl.

I forlængelse af Aldis lukning opkøbte Lidl faktisk fire butikker og fem projekter tilbage i februar.

Men det stopper ikke her.

Nu afslører Lidl yderligere opkøb af ti butikker, som forventes at åbne så hurtigt som muligt.

Dette er meddelt af Lidl i en officiel pressemeddelelse.

Dagligvarekæden Lidl har gennemført opkøbet af ti tidligere Aldi-butikker gennem Rema 1000. På disse ti adresser planlægger Lidl at åbne nye dagligvarebutikker i den nærmeste fremtid. De nye butikker vil være placeret i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Hirtshals, Holstebro, Viborg og Aabybro:

"Vi satte os et ambitiøst mål om at nå 150 butikker i det nuværende forretningsår. Med disse ti nye lokationer når vi nu op på 154 butikker. Det er en ekspansion uden sidestykke i Lidl Danmarks historie. En udvikling, som vi er meget stolte af. Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker vil blive tilbudt ansættelse i Lidl, og vi ser frem til at byde både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer velkommen", udtaler Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.

Nye byer føjes til Lidl-landkortet

Aftalen skal, på grund af dens omfang, godkendes af konkurrencestyrelsen. Når de juridiske aspekter af handlen er på plads, vil ombygningen af butikkerne begynde, så de hurtigst muligt vil fremstå som ægte Lidl-butikker:

"Flere af de nye butikker er placeret i byer, hvor vi hidtil ikke har haft en tilstedeværelse. Vi ser dette som en fantastisk mulighed for at etablere os i nye områder. Det er fantastisk, at vi nu kan tilføje endnu flere nåle på Danmarkskortet og dermed nå ud til endnu flere danskere. Så snart det er muligt, vil vi påbegynde ombygningen af de nye butikker, og i den forbindelse er vi også åbne for ansøgninger, da vi altid søger efter dygtige kolleger", siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.

I maj annoncerede dagligvarekæden, at man vil fase ud af salget af tobak inden udgangen af 2028. Som en del af dette vil alle nye Lidl-butikker ikke have tobak på hylderne - dette gælder selvfølgelig også for de ti nye adresser.

Fakta:

De følgende butikker vil blive omdannet til Lidl dagligvarebutikker:

  • Ndr. Ringgade 24, 4200 Slagelse

  • Vasen 2, 4780 Stege

  • Stovby Ringvej 5B, 4873 Væggerløse

  • Torvegade 5‐9, 8850 Bjerringbro

  • Chr. Bergs Vej 2, 7330 Brande

  • Tarphagevej 11, 6710 Esbjerg V

  • Doggerbanke1/Nørregade 18, 9850 Hirtshals

  • Vester Skolevej 2, 7500 Holstebro

  • Vestergade 2, 9440 Aabybro

  • Viborg, Koldingvej 61‐69