Kun få bilister er klar over det: Udbredt misforståelse om p-skiven giver dig en afgift

02/05/2025 12:07

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Der er ikke mange, der er klar over det.

Andre læser også

P-skiven har i mange år været en fast del af livet som bilist, men alligevel hersker der stadig usikkerhed om reglerne, der følger med.

Ligesom med færdselsreglerne er det vigtigt at holde sig opdateret på parkeringsreglerne – for en lille fejl kan hurtigt koste dig en bøde på flere hundrede kroner.

Mediet Carup har sat fokus på en særlig fejl, som mange fortsat begår, og som kan ende med at blive en dyr fornøjelse.

Mange tror fejlagtigt, at man bare kan dreje på p-skiven for at forlænge parkeringstiden, men det er ikke tilladt. Selvom det kan være fristende at "forny" parkeringen ved at stille skiven frem, uden at flytte bilen, er det en overtrædelse af reglerne.

Ifølge Samvirke er det tidspunkt, du indstiller p-skiven til ved ankomst, bindende – og det må ikke ændres, medmindre bilen flyttes:

"Reglerne siger, at du ikke må flytte på p-skiven uden at flytte på bilen. Du må altså ikke ændre parkeringstiden under parkeringen," skriver de.

Det kan godt være, at det er svært for en parkeringsvagt at bevise, at du har drejet på skiven – men du løber stadig en risiko, hvis du gør det.

Mange misforstår 15-minuttersreglen

Når du parkerer, skal du naturligvis altid indstille p-skiven korrekt i forhold til ankomsttidspunktet. Her opstår en anden udbredt misforståelse: Mange tror, at man frit må sætte p-skiven 15 minutter frem – men det er ikke helt korrekt.

Ifølge FDM må p-skiven indstilles til nærmeste kvarter. Det betyder, at hvis du ankommer kl. 11.05, må du sætte skiven til 11.15. Ankommer du kl. 11.14, gælder det samme – p-skiven må også her sættes til 11.15.